Her skal flashen vises.

Få mest muligt ud af pensionsopsparingen, når den udbetales

Når du nærmer dig pensionsalderen, er det vigtigt, at du får klarhed over, hvordan du får mest muligt ud af de pensionsmidler, du har brugt mange år på at spare op. Derfor anbefaler vi, at du kommer ind til en samtale i banken, hvor vi kan gennemgå dine opsparinger og andre værdier samt lave en udbetalingsplan til dig. På den måde får du et godt overblik over, om realiteterne svarer til dine forventninger og din ønskede levestandard.

I hvor lang tid?

Udbetalingsplanen tager udgangspunkt i, hvornår du ønsker at gå på pension – og hvor længe du tror, du får lov at leve. Det har sammen med behovet for årlig indtægt betydning for, hvor længe pensionen skal række, og i hvilke perioder der evt. er behov for at supplere pensionsudbetalingerne med udbetaling fra anden opsparing – måske friværdien i hus eller sommerhus.

I hvilken rækkefølge?

Derudover skal udbetalingerne tilrettelægges sådan, at du sikres det mest fordelagtige nedsparingsforløb. For det første skal du finde ud af, om dine frie midler (kontanter og værdipapirer) og evt. friværdi i boligen skal bruges før, samtidig med eller efter pensionsmidlerne. I den forbindelse anbefaler vi, at du først bruger de midler, der giver dig det laveste afkast.

Dernæst skal du beslutte, i hvilken rækkefølge de forskellige pensioner skal udbetales. Dette er nemlig ikke ligegyldigt, for ellers kan du risikere, at de penge, du har sparet op, nedsætter det beløb, du kan få udbetalt fra det offentlige. Og det er der jo ikke så meget ved.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job