Fra mursten til pensionsopsparing
Tendensen til, at vi danskere går tidligere på pension – sammenholdt med, at vi lever længere – gør, at vi generelt sparer for lidt op. Og her er de afdragsfrie lån en kærkommen håndsrækning til mange, der måske ikke har fået øget opsparingen i takt med løn- og karriereudviklingen, og som derfor kan se frem til et klækkeligt fald i levestandarden, når lønnen ikke længere går ind på kontoen hver måned.
En god idé for især de højtlønnede
Har du en stor friværdi i din ejerbolig, og betaler du mellemskat eller topskat, kan du overveje at optage et afdragsfrit lån og indbetale pengene på en ratepension. På den måde konverterer du dine mursten til pension, og du kan udnytte muligheden for at få både et rentefradrag for pensionsindbetalingerne og et skattefradrag til at give lidt ekstra krydderi på tilværelsen i den 3. alder.
Lad din rådgiver regne på det
Er du interesseret i at finde ud af, om det kan være en god idé for dig at låne til pensionsopsparingen, kan din rådgiver lave en præcis beregning på baggrund af din husleje, dit renteniveau, dine investeringsmuligheder, dine skatteforhold og din løn.