Her skal flashen vises.

Kan jeres økonomi bære, at I mister en indkomst?

Vi håber alle på, at vi får lov at leve længe – og at vi bliver pensioneret på fornuftig vis. Dog viser statistikken – i runde tal – at ud af 100 erhvervsaktive mænd, der i dag er 30 år, er der 15, der mister erhvervsevnen, og 17, der dør, inden de bliver 65 år. For kvinderne er det 23, der mister erhvervsevnen, og 11, der dør.

Derfor anbefaler vi, at du tænker på, hvordan din samlever er stillet, hvis du dør i morgen. Eller hvad vil der ske med hele familiens økonomi, hvis du skulle gå hen og blive uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke.

Kan du klare dig for en førtidspension?

Det er de færreste, der kan klare sig for en førtidspension, hvis de mister erhvervsevnen inden pensionstidspunktet. En evt. førtidspension er afhængig af din samlevers indkomst, så hvis din samlever f.eks. tjener 300.000 kr., får du udbetalt 169.260 kr. om året (2011-tal).

Hvis jeres nuværende økonomi er indrettet på, at du også tjener f.eks. 300.000 kr. om året, mangler I derfor 130.740 kr., hvis uheldet er ude. Og det beløb kan kun komme fra en forsikring. Heldigvis kan du tegne disse forsikringer gennem din pensionsordning, og så får du reelt skattefradrag for dem.

Dit behov for forsikring

Kommer du ind til din rådgiver, analyserer han/hun dit behov for forsikring på baggrund af din nuværende økonomi, din familiesituation og dine ønsker til tilværelsen som pensionist. Og hver gang jeres situation ændrer sig – f.eks. hvis jeres indkomst ændrer sig væsentligt eller børnene flytter hjemmefra – bør I kontakte jeres rådgiver for at få kigget jeres pensionsordninger efter i sømmene for at se, om de stadig passer til jeres behov.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job