Konto og kort

Langt de fleste danskere har en lønkonto, og rigtig mange har flere konti, f.eks. en budgetkonto, én konto til forbrug og én til opsparing. Hvor mange konti du har brug for, afhænger helt af dine behov.

Lønkonto

Som voksen kunde i Sydbank hedder din lønkonto Privatkonto, Ung Privat (for 18-25 årige) eller U-konto (for 18-30 årige under uddannelse). Derudover findes der mange forskellige opsparingskonti, hvilket du kan læse meget mere om under "Produkter"/"Opsparing".

Hvis du mangler lidt ekstra luft i økonomien sidst på måneden, kan det desuden være en mulighed at få en kassekredit til din lønkonto. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du ønsker at bruge af kreditten, og du betaler kun rente af det, du bruger.

Budgetkonto

Hvis du ønsker det, kan du få en budgetkonto, som du hver måned flytter et fast beløb over til fra din lønkonto. Dette beløb er baseret på dit budget, og vil derfor altid kunne dække dine faste udgifter. På den måde risikerer du ikke at stå uden penge, hvis du skulle få særligt mange rudekuverter i en måned.

Kort til dine konti

Til nogle af dine konti er det muligt at få tilknyttet et hævekort, Dankort, Visa/Dankort og/eller Visa Electron. Et hævekort kan du bruge i bankens afdelinger og pengeautomater og i visse andre pengeinstitutters automater. Et Dankort kan du betale med overalt i Danmark og hæve penge i alle pengeinstitutter og pengeautomater. Visa/Dankort og Visa Electron kan bruges både i Danmark og udlandet.

NemKonto - til pengene fra det offentlige

Folketinget har vedtaget, at alle borgere og virksomheder skal have en NemKonto, så offentlige betalinger – f.eks. pension eller børnepenge – kan ske elektronisk. NemKontoen er bare en ekstra betegnelse til en af de helt almindelige konti, du har i forvejen.

I NetBanken under "Administration"/"Dine konti" kan du selv vælge, hvilken af dine konti der skal være din NemKonto, og du kan til enhver tid gratis ændre dit valg. Du har også mulighed for at vælge en anden konto til en bestemt udbetaling, men det skal du selv aftale med den myndighed, der skal udbetale pengene.


Et godt tip

Køber du ofte varer på internettet, er det virtuelle betalingskort, eDankortet, et sikkert betalingsmiddel.

Kontakt Sydbank

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job

counter