Millionærkonto – opsparing med mulighed for at vinde kontante pengepræmier

Med en Millionærkonto kan du både spare op og samtidig have chancen for at vinde én eller flere af de over 1000 gevinster hver eneste måned. Gevinsternes antal og størrelse kan variere, men hver 3. måned har du mulighed for at vinde 1. præmien på en million.

I banken kan du altid få oplyst antallet og størrelserne på både den seneste og den næste lodtrækning, eller du kan se dem på millionaerkonto.dk.

Oprettelse

Alle privatpersoner kan oprette en Millionærkonto.

Jo flere penge – jo større chance for at vinde

Når du opretter kontoen, behøver du kun at sætte 100 kr. ind for at være med i de månedlige udtrækninger. Men dine vinderchancer stiger, jo flere penge du sætter ind. For hver 100 kr., du indsætter på Millionærkontoen, deltager du nemlig med ét lod. Det er kontoens saldo på den sidste bankdag i måneden, der afgør, hvor mange lodder du har i lodtrækningen.

Se om du har vundet

Trækningerne sker den 9. bankdag i hver måned. På millionaerkonto.dk's trækningsliste kan du straks se, om du har vundet – og vi sender dig også et brev med den gode nyhed. Vinder du, bliver gevinsten sat direkte ind på din Millionærkonto. Hvis du vinder mere end 200 kr., fratrækkes der 15% i afgift til staten, men du skal ikke betale indkomstskat af gevinsten.

Udbetaling

Der er tre måneders opsigelse på en Millionærkonto. Det beløb, du opsiger, kan hæves tre bankdage før og én måned efter opsigelsesdatoen. Har du brug for en del af opsparingen i f.eks. december, skal du opsige beløbet inden udgangen af august. Du kan så hæve beløbet fra 28. november til 31. december. Ønsker du at hæve på Millionærkontoen med kortere varsel, beregnes der dekort (et gebyr).

Det er dog kun selve opsparingen, der er opsigelse på. Gevinster kan frit hæves i den måned, hvor du vinder. Hæver du ikke gevinsten i den pågældende måned, betragtes den som indskud.

Renten

En Millionærkonto forrentes ikke på normal vis, men ved månedlig udtrækning blandt de deltagende lodder.


Kontakt Sydbank

millionaerkonto.dk

Læs mere

Hvordan, du bedst kan spare op til lige netop det, du drømmer om, afhænger af flere forskellige spørgsmål.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job

counter