Prioritetslån

– et fleksibelt realkreditlignende lån

  • Lån til bolig eller lån i friværdien i boligen
  • Ydes mod pant i hus, ejerlejlighed, sommerhus og byggegrund
  • Du kan låne helt op til 80% af ejendommens værdi - også til fritidshus og byggegrund
  • Du bestemmer selv løbetiden - op til 30 år
  • Mulighed for afdragsfri periode på op til 10 år - inden for de første 10 år
  • Variabel rente.
  • Mulighed for en særlig indlånskonto, der forrentes med samme sats som Prioritetslånet for indestående op til restgælden på Prioritetslånet.

Sydbanks Prioritetslån kan tilbydes private kunder med fast ejendom.

Lånet er ikke formålsbestemt og kan derfor anvendes til meget andet end vedligeholdelse og om-/tilbygning. Eksempelvis kan lånet anvendes til at indfri små, dyre realkreditlån eller til at få opfyldt nogle drømme - et sabbatår, en jordomrejse eller en båd.

Prioritetslånet er også særdeles anvendeligt som finansiering, af ejerbolig til børnene (et såkaldt forældrekøb). Især hvis I regner med at sælge ”ungdomsboligen” igen efter relativt få år.

Uanset hvad du gerne vil låne til, låner du pengene med din ejerbolig som sikkerhed. Lånet løber i op til 30 år, og du har mulighed for at få en afdragsfri periode på op til 10 år inden for de første 10 år.

Indlånskonto

Renten på prioritetslånet er variabel. Du har mulighed for at få en indlånskonto tilknyttet lånet. Indlånskontoen forrentes med samme sats som prioritetslånet for indestående op til restgælden på prioritetslånet.

Sikkerhed

Prioritetslånet ydes mod pant i dit hus, ejerlejlighed, sommerhus eller byggegrund inden for 80 % af værdien og mod sædvanlig kreditvurdering.

Lånet skal indfries, når du sælger boligen.

Tilbagebetaling

Du kan aftale at tilbagebetale lånet over en periode på mellem 10 og 30 år.

Prioritetslån tilbagebetales som et annuitetslån. Det vil sige, at ydelsen er den samme igennem hele lånets løbetid. Du kan dog vælge afdragsfrihed de første 10 år og derefter afvikle lånet over f.eks. de næste 20 år.

Renten

Renten fastsættes efter:

  • pantets placering i boligen i forhold til ejendommens værdi.

Kontakt Sydbank

Boligkøbets faser

Få overblik over de forskellige faser - fra du begynder at lede til du flytter ind.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job