Pantebreve
- Tilbagebetaling over op til 30 år
- Fast eller variabel rente (evt. med renteloft)
- Mulighed for afdragsfri periode
Et pantebrev er et gældsbrev, som giver kreditor (långiveren) sikkerhed i form af pant i ejendommen.Et pantebrev kan udstedes som et annuitetslån (du betaler en fast ydelse) eller et serielån (du betaler et fast afdrag plus renter) med fast eller variabel rente (evt. med renteloft).
Tre forskellige pantebrevstyper
- Sælgerpantebrev: Kan udstedes af køber til sælger i forbindelse med handel af fast ejendom. Sælger får dermed pant i ejendommen, men samtidig betragtes pantebrevet også som et gældsbrev, hvor køber erkender at skylde et beløb til sælger. Oftest bliver sælgerpantebrevet solgt videre af sælger med det samme, f.eks. til banken.
- Køberpantebrev: Kan udstedes af køber til tredjemand eller banken i forbindelse med køb af fast ejendom. Ejendommen handles kontant, og køberen har selv stået for finansieringen.
- Lånepantebrev: Kan udstedes af låntager til tredjemand eller banken i forbindelse med belåning af friværdi i en bolig.
Fordele ved pantebreve
- Lave etableringsomkostninger
- Lånet kan måske overtages af ny ejer ved ejerskifte
- Lånet kan ikke opsiges, så længe du betaler rettidigt
- Gebyrer og bidrag kan ikke ændres
Variabel forrentet pantebrev
Variabel forrentede pantebreve vil som regel blive udstedt med en Cibor-sats + et fast tillæg. Cibor (udtales "Kaiborg") er en forkortelse af Copenhagen Interbank Offered Rates og fastsættes alle hverdage.
Kursliste
Her finder du de vejledende satser for nyudstedte pantebreve med pant i enfamilieejendomme, rækkehuse og lejligheder i byzoner samt sommerhuse:
| Ydelse | Rente + afdrag | Kurs | Løbetid | eff. rente |
|---|---|---|---|---|
| 13,00 % | 10,00 + 3,00 % | 98,50 | ca. 15 år | 10,67 % |
| 11,60 % | 10,00 + 1,60 % | 98,25 | ca. 20 år | 10,66 % |
| 11,00 % | 10,00 + 1,00 % | 98,00 | ca. 25 år | 10,67 % |
Du skal trække en evt. formidlingsprovision fra de ovennævnte kurser.
Pantebrevet skal have prioritetsstilling inden for 95 % af ejendommens kontante handelsværdi. Det vil sige, at hvis din bolig koster 1.000.000 kr., kan du låne op til 950.000 kr. – dog fratrukket evt. provenu fra kreditforeningslånet.
Kontakt din rådgiver eller pantebrevschef Niels Dalsgaard for at få et aktuelt kurstilbud på andre ejendoms- eller pantebrevstyper.