Abonnementsaftaler på internettet

Når du indgår en abonnementsordning, giver du forretningen lov til tilbagevendende gange at overføre et beløb fra dit kort, uden at du selv foretager en handling. Derfor bør du læse vilkårene – fx for nuværende og kommende betalinger, levering og opsigelsesvilkår – grundigt igennem, før du oplyser kortnummer mv.

Hvis du får nyt kort

Hvis du får et nyt kort, ændres kortoplysningerne. Har du indgået abonnementsaftaler for det gamle kort, skal du derfor orientere den pågældende butik om dine nye kortoplysninger. Ellers kan abonnementsaftalerne ikke fortsætte.

Hvis du ønsker at opsige abonnementet

Når du vil opsige dit abonnement, er det ikke nok at stoppe betalingen. Du skal altid sende et brev eller en mail til udbyderen. Gør du ikke det, fortsætter abonnementet, og udbyderen har stadig krav på at få sine penge.

Har du bundet dig uden at ville det?

Når du køber fx virusprogram eller et kort til GPS’en, skal du være opmærksom på, om du kun køber en enkelt ydelse, eller om du i virkeligheden binder dig til en abonnementsordning med fx automatiske opdateringer. Dette skal selvfølgelig fremgå af vilkårene.

14 dages fortrydelsesret

Indgår du en abonnementsaftale, har du 14 dages fortrydelsesret ligesom ved alle andre køb.


Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job