Betaling på www

Når du handler på internettet eller pr. post- og telefonordre, er det mere sikkert at betale med et betalings- eller kreditkort (f.eks. et Visa/Dankort, Visa Electron eller MasterCard) frem for at overføre beløbet til forretningens konto.

Det skyldes, at en konto til konto-overførsel via NetBanken juridisk sidestilles med kontantbetaling, og dermed har banken ikke mulighed for at hjælpe dig med at få dine penge tilbage, hvis du bliver snydt.

Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron eller MasterCard

Når du benytter dit Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron eller MasterCard til betaling for køb på internettet og pr. post- og telefonordre, skal du oplyse

Kortnummer

Kortnummeret er på 16 cifre og kan findes på kortets forside.

Kortets udløbsdato

Udløbsdatoen er angivet med måned og år, f.eks. 05/09 og kan findes på kortets forside.

Kortets kontrolcifre

De 3 kontrolcifre er trykt bag på kortet. På Dankort med chip skal du dog oplyse de 3 sidste af 7 cifre.

Grafik: kontrolcifre

Når du oplyser kontrolcifrene, kontrollerer systemet, at kontrolcifrene stammer fra samme betalingskort som kortnummer og udløbsdato. Er det ikke tilfældet, bliver betalingen afvist.

eDankort

I visse danske internetbutikker kan du også betale med eDankort – et virtuelt betalingskort, hvor du betaler for dine køb direkte gennem Sydbanks NetBank, og hvor du juridisk er stillet på samme måde, som hvis du havde betalt med et "rigtigt" betalingskort. For at du kan betale med eDankort, skal du have enten et Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron eller Sydbank-hævekort og være kunde i NetBanken.


Kontakt Sydbank

Nøglekort

Du bestiller et nøglekort i NetBanken under ”Daglig økonomi”/”Bestillinger og i Online Banking under ”Bestillinger”.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job

counter