Tekniske problemer

De fleste tekniske problemer med at køre NetBanken skyldes:

Nøglekort

Med et nøglekort kan du komme i banken fra enhver computer med internetadgang. Nøglekortet har en størrelse som svarer til et Visa/Dankort. Hvert nøglekort indeholder 80 nøgler, som af sikkerhedsmæssige hensyn kun bruges én gang. Netbanken holder selv øje med, hvilke nøgler du har brugt på kortet. Du vil automatisk modtage et nyt nøglekort, når det gamle er ved at være opbrugt.

Nye kunder oprettes i Sydbank med nøglekort. Eksisterende kunder har certifikat og kan få et nøglekort som supplement. På sigt vil alle kunder komme til at benytte nøglekort.

Nøglekortet bestiller du i din NetBank, ved at vælge ”Administration” øverst og ”Nøglekort” i menuen til venstre, vælg nu ”Bestil nyt nøglekort” og tryk ”OK”.

Når nøglekortet er modtaget, skal det aktiveres, før det kan benyttes. Du aktiverer det inde i NetBanken ved at vælge ”Administration” og ”Nøglekort” i menuen til venstre. Indtast nøglekortnummeret i feltet og tryk ”OK” for at aktivere kortet. Nøglekortnummeret findes på nøglekortet øverst til venstre over kolonnerne med nøgler.

Hvis du har få nøgler tilbage på nøglekortet, vil du blive bedt om at aktivere dit nøglekort undervejs ind i NetBanken. Vær her opmærksom på at du skal bruge en nøgle fra det gamle nøglekort for at kunne aktivere det nye kort.

Tips: Du må gerne taste nøglerne ind med små bogstaver.

Test din Java-version

Har du Suns Java installeret, kan du tjekke, om den fungerer. Klik på linket herunder, som åbner en af Javas sider i et nyt vindue. Hvis du på denne side, i den grå boks under ”test your JVM”, kan se en dansende 'tand', er din Java-version ok.

Hvis der i det grå felt står: You are using an older version of Java technology. You can download the latest version from java.com (oversat: Du bruger en ældre version af Java teknologien. Du kan hente den nyeste version fra java.com) kan du med fordel hente den nyeste version af Java.

Har du den rigtige Java-version

Netbanken kan ikke køres, hvis du har en Java-version af ældre dato installeret. Du kan checke din java version ved at trykke på start og vælge kontrolpanel. (evt. indstillinger-->kontrolpanel). Kig efter en kaffekop med teksten "Java". (Vælg evt. "Skift til klassisk visning" i venstre side). Dobbeltklik på javaikonet - og tryk på about.

Er nummeret lavere end 1.5.0, bør du downloade den seneste version. Har du ingen java vist i kontrolpanelet eller har din java et lavt nummer, kan du hente den seneste version på java.sun.com.

Sådan opgraderer du din Java

Suns Java finder du på java.sun.com. Tryk på "Free Java Download" for at installere den nyeste version.

Kopiering af certifikat til anden pc

Med Eksport-funktionen kan du eksportere dit certifikat ud på f.eks. en USB-nøgle, en diskette, en harddisk o.lign. "Eksport af certifikat" skal du bruge, hvis du ønsker at benytte din NetBank på andre computere eller ønsker at lave en sikkerhedskopi af dit certifikat.

Sådan eksporterer du dit certifikat:

Log på din netbank

  1. Vælg ”administration”, ”sikkerhedsløsning"
  2. Vælg ”Eksport af certifikat”
  3. Hvis du vil eksportere certifikatet til fx en USB-nøgle, sættes den i computeren
  4. Tryk på knappen ”Vælg mappe” for at udpege stedet hvortil du vil eksportere dit certifikat Vælg her fx din USB-nøgle eller netværksdrev
  5. Tryk "åbn"
  6. Tryk ”Ok” for at gemme certifikatet på den nye placering.

Vær opmærksom på, at hvis du ændrer kodeord til NetBanken, skal du eksportere certifikatet på ny, fra den computer hvor du har ændret kodeordet, til den/de øvrige steder dit certifikat er placeret.

Importer certifikat

Med funktionen kan du importere dit certifikat til din computer, så du er fri for at benytte det medie, du har eksporteret til, hver gang du logger på din NetBank.

Import af certifikat skal du bruge, hvis du får en ny computer og ikke længere vil benytte den gamle. Log på NetBanken fra den gamle computer og eksporter dit certifikat (Se afsnittet om "Kopiering af certifikat til anden pc"). Har du allerede via stifinder kopieret certifikatet over på den nye pc, skal det slettes før du prøver at importere certifikatet.

Sådan importerer du dit certifikat:

  1. Isæt USB-nøglen med det eksporterede certifikat i den nye computer. Bemærk at du IKKE selv må flytte certifikatet ud på USB-nøglen, - det SKAL være NetBanken som kopierer certifikatet ud på USB-nøglen.
  2. Gå ind på www.sydbank.dk og log på NetBanken. Undervejs vil du få at vide at NetBanken ikke kan finde dit certifikat.
  3. Tryk på knappen "Gennemse" for at udpege certifikat fra din USB-nøgle. Marker certifikatet og tryk "Åbn".
  4. Tryk fortsæt for at komme videre ind i NetBanken.

I NetBanken vælger du:

  1. Vælg "administration", "sikkerhedsløsning"
  2. Vælg ”Import af certifikat”
  3. Tryk på knappen ”Vælg mappe” for at vælge den mappe hvori du ønsker certifikatet gemt
  4. Vælg mappen hvori du vil have certifikatet gemt
  5. Tryk på ”Åbn”
  6. Tryk på "Ok" – nu vil certifikatet blive gemt på den valgte placering.

NetBank på Windows Vista

På windows Vista er der skruet op for sikkerheden. Det kan give problemer når NetBanken skal gemme certifikatet på din pc. Du kan ligeledes opleve problemer når du forsøger at skifte kodeord. Løsningen er at tilføje Sydbanks hjemmeside som en side med tillid til. Dette gøres på flg. måde:

  1. Åbn Internet Explorer
  2. Vælg"Funktioner", "Internetindstillinger".
  3. Vælg fanebladet ”Sikkerhed”
  4. Marker "Websteder, du har tillid til"
  5. Tryk på knappen "Websteder"
  6. I det øverste felt skrives https://*.sydbank.dk
  7. Sæt markering i "Kræv servergodkendelse" og tryk på knappen "Tilføj"
  8. Tryk på knappen "Luk"
  9. Tryk på knappen "Ok"
  10. Luk alle websider og start Internet Explorer igen.

Manglende 128 bit kryptering

Hvis du får beskeden "Siden kan ikke vises" eller "Serveren kan ikke findes", når du starter NetBanken, kan det skyldes, at din internetbrowser mangler en 128 bit kryptering, hvilket vi kræver af sikkerhedsmæssige årsager. Du kan tjekke om din pc lever op til sikkerhedskravene.

Windows

Brugere af Windows kan have problemer med at køre NetBanken, hvis der ikke er installeret den nødvendige Java-software. Vi anbefaler at du installerer Suns Java. Du finder den på java.sun.com. Tryk på "Free Java Download" hvorefter den nyeste version kan downloades.

Cookies

Hvis du ikke kan komme forbi NetBankens loginbillede, kan det skyldes, at din internetbrowser er sat op til, ikke at må bruge cookies. I så fald vil du i Explorer 6.0 kunne se et lille øje nede i statuslinjen. Dobbeltklik på ikonet og vælg "Indstillinger". Sæt indstillingerne til "Standard".

Et udløbet certifikat

Får du en meddelelse om, at bankens certifikat er udløbet, skyldes det datoen på din pc. Dobbeltklik på uret i nederste højre hjørne og kontroller datoen, især årstallet. Er datoen forkert, retter du den og logger på NetBanken igen.

Får du beskeden, at dit eget certifikat er udløbet, skal du ringe til vores Hotline og bestille en ny startkode, så du kan oprette et helt nyt certifikat på din harddisk.

Den forkerte hjemmeside

Får du beskeden "Udført, men med fejl på siden" i nederste venstre hjørne på Sydbanks hjemmeside, er det fordi, der bliver linket til en gammel hjemmeside. Slet alt efter http://www.sydbank.dk i browserens adresselinje og tryk derefter på "Enter".

Nyt servercertifikat

Sydbank har skiftet servercertifikat.

Første gang du logger på efter den 12. november, vil du blive spurgt, om du vil installere og køre Sydbanks Netbank. Teksten vil være vist på engelsk. Tryk på knappen ”Run”, ”Yes” eller ”Always”

Er du kommet til at lukke eller svare ”Cancel” (fortryd) eller ”No”(nej), skal du blot lukke samtlige af dine internetsider. Når du åbner igen og gentager ovenstående procedure, får du igen mulighed for at svare "Run" eller "Always".

Problemer med at se dokumenter i dit eArkiv

Der kan være problemer med at få vist dokumenterne i eArkiv i NetBanken. En mulig løsning kan være at gøre følgende:

  1. Vælg "Funktioner" i browsermenuen
  2. Vælg "Internetindstillinger"
  3. Vælg fanebladet "Avanceret"
  4. Tryk tre gange på g-tasten ("Gem ikke krypterede sider på disk" er nu markeret)
  5. Fjern fluebenet
  6. Tryk "Anvend"
  7. Tryk "Ok"
  8. Luk alle internet-sider
  9. Prøv igen.

En anden løsningsmulighed kan være at gøre følgende:

  1. Luk alle internet-sider
  2. Åbn Acrobat Reader/Adobe Reader
  3. Vælg "Rediger"/"Indstillinger"
  4. Marker "Internet" i søjlen til venstre
  5. Sæt flueben i "Vis PDF i browser" i højre side
  6. Tryk "Ok"
  7. Hvis du bliver bedt om at genstarte pc’en, skal du svare "Ja"
  8. Prøv igen.

En tredje mulighed er at afinstallere Acrobat Reader/Adobe Reader, genstarte pc’en og installere programmet igen. Du kan f.eks. installere programmet igen via linket i NetBankens eArkiv.

Mac og eArkiv

Har du en Mac med OS X, kan der være problemer med at se PDF-filer i dit eArkiv. Problemet opstår efter at pdf-filen har været vist én gang. Derfor kan du med fordel trykke på CTRL, samtidig med at du klikker på det dokument, du vil åbne.

I menuen vælger du "Open with", hvor du kan vælge Adobe Reader, hvis den er installeret. Alternativt kan du vælge "Get info"/"Open With", hvor Adobe skal være standard-fremviser for pdf-filer.

En tom side eller siden kan ikke vises

En årsag til problemet kan være, at der er MSN-toolbar på maskinen.

  1. Klik på ”Skift indstillinger for MSN toolbar” – den har et ikon med en tang og en skruetrækker
  2. I venstre side vælges faneopdelt søgning
  3. I højre side fjernes flueben ved ”Slå faneopdelt søgning til”
  4. Tryk "Ok".

En anden årsag kan være, at siden ikke er opdateret korrekt. Tryk CTRL+F5 for at opdatere siden.

NetBanken går i stå under login

Oplever du at NetBanken går i stå og skærmen viser ”Dit kodeord er accepteret…” kan du prøve at følge instruktionen nedenfor for at løse problemet.

Denne vejledning gælder ikke for kunder som kun benytter nøglekort.

Panda antivirus

Har du Panda antivirus/Firewall 2008 eller Panda internet security 2008, kan du have problemer med at komme ind i NetBanken.

Løsningen kan være følgende:

  1. Dobbeltklik på Panda ikonet for at åbne programmet
  2. Under punktet sikkerhedsbeskyttelse vælges "Indstillinger"
  3. Vælg punktet "Ukendte trusler"
  4. Under emnet "TruPrevent - Blokering af ukendte trusler" trykkes på knappen "Indstillinger"
  5. Fjern markeringen i "Aktiver adfærdsanalyse"
  6. Tryk "Ok"
  7. Tryk "Ok"
  8. Luk Panda
  9. Luk alle internet-sider og prøv igen.

Hjælp

Finder du ikke årsagen til dit problem med NetBanken på denne side, er du velkommen til at ringe til vores Hotline på tlf. 74 36 25 98. Hotline har åbent mandag-torsdag kl. 8.30-21.00 og fredag kl. 8.30-18.00.

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job

counter