Ordinær generalforsamling
Torsdag den 10. marts 2011 kl. 15 holdte Sydbank ordinær generalforsamling.
Følgende blev godkendt/besluttet med det fornødne flertal:
- Bestyrelsen fremlagde beretning om bankens virksomhed i 2010, som efterfølgende blev godkendt.
- Den reviderede årsrapport blev godkendt.
- Bestyrelsens indstilling om overskudsanvendelse blev godkendt. Det indebærer bl.a. udbetaling af udbytte på 1 kr. pr. aktie med pålydende 10 kr.
- Bestyrelsens indstilling om bankens lønpolitik for bestyrelsen, direktionen og øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil, blev godkendt.
- Generalforsamlingen besluttede, at man ikke for nærværende ønsker at tilkendegive, om Sydbank vil benytte afviklingsordningen i lov om finansiel stabilitet, såfremt banken måtte blive nødlidende.
- Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer vedrørende § 8, stk. 2 (bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier) og § 9, stk. 2 (aktionærers mulighed for at brevstemme).
- Generalforsamlingen fornyede bemyndigelsen til bestyrelsen til at erhverve egne aktier.
- Der var nyvalg af 7 og genvalg af 11 medlemmer til repræsentantskabet, som herefter har 63 medlemmer.
- KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor.
Sydbanks repræsentantskab og bestyrelse
På et møde i repræsentantskabet umiddelbart efter den ordinære generalforsamling blev Claus Christensen, Ålborg, og Erik Bank Lauridsen, Esbjerg, valgt til nye medlemmer af bankens bestyrelse.
Bestyrelsen konstituerede sig herefter med direktør Anders Thoustrup og Hanni Toosbuy Kasprzak som hhv. formand og næstformand.