Regnskabsberetning

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening

Den samlede basisindtjening ekskl. handelsindtjening er steget med 1 pct. til 829 mio. kr.

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening – 1. kvartal (mio. kr.) 2010 2009
Rentemarginal mv.692699
Realkredit4948
Betalingsformidling4032
Omprioriterings- og lånegebyrer2319
Øvrige provisioner2017
Andre driftsindtægter57
I alt 829 822

Efter et fald i bankudlån på 6 pct. og i indlån på 15 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2009 viser indtægterne fra rentemarginal mv. fortsat en betydelig robusthed på trods af en mindre tilbagegang på 7 mio. kr. til 692 mio. kr.

De øvrige indtjeningskomponenter under basisindtjening ekskl. handelsindtjening viser samlet set en stigning på 11 pct. i forhold til 1. kvartal 2009.

Handelsindtjening

Den samlede handelsindtjening er steget med 47 pct. – fra 272 mio. kr. i 2009 til 399 mio. kr. i 2010.

Handelsindtjeningen er i 1. kvartal 2010 positivt påvirket af, at de private investorer har forøget handelsaktiviteten. Antallet af værdipapirhandler er i forhold til 1. kvartal 2009 steget med 20 pct. I obligationsafdelingen fortsætter den stærke udvikling i engrossegmenterne, ligesom de lave kortere renter har haft en positiv indflydelse. Endelig er indtjeningen fra kapitalforvaltning positiv påvirket af markedsudløste volumenstigninger.

Handelsindtjening – 1. kvartal (mio. kr.) 2010 2009
Obligationer10761
Aktier8147
Valuta5677
Pengemarked5026
Kapitalforvaltning10561
I alt 399 272

Omkostninger og afskrivninger

Koncernens samlede omkostninger og afskrivninger er realiseret med 745 mio. kr. (2009: 722 mio. kr.). Heraf kan uændret 3 mio. kr. henføres til beholdningsresultatet og 86 mio. kr. (2009: 60 mio. kr.) til Det Private Beredskab mv.

Omkostninger og afskrivninger – 1. kvartal (mio. kr.) 2010 2009
Personaleudgifter377380
Øvrige administrationsudgifter275251
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver2331
Andre driftsudgifter7059
Omkostninger i alt 745 721
Fordeler sig således:
Basisomkostninger656659
Omkostninger, beholdningsresultat33
Omkostninger, garantiprovision Det Private Beredskab mv.8659

Basisomkostningerne på 656 mio. kr. er reduceret med 3 mio. kr. i forhold til samme periode i 2009. Koncernen beskæftigede ved udgangen af 1. kvartal 2010 2.344 medarbejdere (omregnet til heltid) mod 2.429 pr. 31. marts 2009.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 572 mio. kr., en stigning på 137 mio. kr. eller 31 pct. i forhold til samme periode i 2009.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån udgør 323 mio. kr. (2009: 270 mio. kr.). Nedskrivningsprocenten (ekskl. hensættelse til Det Private Beredskab) opgjort i forhold til udlån og garantier pr. 31. marts 2010 udgør 0,34 pct. Ultimo marts udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo (ekskl. hensættelsen til Det Private Beredskab på 272 mio. kr.) 1.767 mio. kr. En stigning på 209 mio. kr. i forhold til primo året.

Basisresultat

Basisresultat udgør 249 mio. kr. mod 165 mio. kr. i 2009.

Beholdningsresultat

Efter afholdte finansieringsomkostninger og efter henførbare omkostninger på 3 mio. kr. udgør beholdningsresultatet 116 mio. kr. (2009: 72 mio. kr.).

Pr. 31. marts 2010 udgør koncernens renterisiko 104 mio. kr. Koncernen har uændret en meget lav valutakursrisiko samt en beskeden aktieposition.

Bidrag til Det Private Beredskab mv.

Garantiprovision og hensættelse til indeståelsen overfor Det Private Beredskab i 1. kvartal 2010 udgør henholdsvis 70 mio. kr. og 52 mio. kr. svarende til 122 mio. kr. i alt. Herudover er der udgiftsført 16 mio. kr., som udgør den forventede ekstra minimumsindbetaling til Pengeinstitutafdelingen under Garantifonden for Indskydere og Investorer i forbindelse med retableringen af den kontante del af fondens formue efter Capinordic Banks konkurs.

Dattervirksomheder

Datterbanken Sydbank (Schweiz) AG, der driver private banking-aktiviteter i St. Gallen, realiserede et resultat efter skat på 3 mio. kr. (2009: -1 mio. kr.). Resultatet efter skat i Ejendomsselskabet udgjorde 1 mio. kr. (2009: -1 mio. kr.).

Periodens resultat

Resultat før skat udgør 226 mio. kr. Efter beregnet skat på 57 mio. kr. udgør periodens resultat 169 mio. kr. mod 124 mio. kr. i 2009.

Forrentning

Periodens resultat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 7,3 pct. p.a. mod 6,9 pct. p.a. i 2009. Resultatet pr. aktie er forøget fra 2,0 kr. til 2,3 kr.

Udviklingen i 1. kvartal 2010 i forhold 4. kvartal 2009

Den samlede basisindtjening er i 1. kvartal forøget med 83 mio. kr. i forhold til 4. kvartal. Ændringen fordeler sig med em reduktion på 20 mio. kr. i basisindtjening ekskl. handelsindtjening og en forøgelse på 103 mio. kr. i handelsindtjening. Basisomkostningerne er realiseret med 64 mio. kr. mere end i 4. kvartal, hvilket er en sæsonforskydning.

Periodens resultat (mio. kr.) 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.
20102009
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening 829 849 830 819 822
Handelsindtjening399 296 329 369 272
Basisindtjening 1.228 1.145 1.159 1.188 1.094
Basisomkostninger656592586629659
Basisresultat før nedskrivninger 572 553 573 559 435
Nedskrivninger på udlån mv.323 346 284295270
Basisresultat 249 207 289 264 165
Beholdningsresultat1166915013972
Res. før poster med engangskarakter 365 276 439 403 237
Poster med engangskarakter- 86---
Resultat før bidrag til DPB mv. 365 362 439 403 237
Bidrag til Det Private Beredskab mv.13911611314272
Resultat før skat 226 246 326 261 165
Skat5729816641
Periodens resultat 169 217 245 195 124

Nedskrivninger på udlån er i samme periode reduceret med 23 mio. kr. og beholdningsresultatet er forbedret med 47 mio. kr. Der har ikke været poster med engangskarakter i 1. kvartal, hvor disse udgjorde en indtægt på 86 mio. kr. i 4. kvartal.

Bidraget til Det Private Beredskab mv. er i 1. kvartal forøget med 23 mio. kr. i forhold til 4. kvartal. Efter modregning af skat udgør 1. kvartals resultat 169 mio. kr. mod et resultat i 4. kvartal på 217 mio. kr.

Balance

Pr. 31. marts 2010 udgjorde koncernens balance 149,0 mia. kr. mod 157,8 mia. kr. ultimo 2009.

Aktiver (mia. kr.) 31.3.2010 31.12.2009
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.10,914,5
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)7,412,9
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)73,374,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.38,038,5
Aktiver tilknyttet puljeordninger 7,26,7
Andre aktiver mv.12,210,7
I alt 149,0 157,8

Koncernens bankudlån udgør 73,3 mia. kr. – en reduktion på 1 pct. i forhold til ultimo 2009 og 6 pct. i forhold til 31. marts 2009.

Passiver (mia. kr.) 31.3.2010 31.12.2009
Gæld til kreditinstitutter mv. 43,245,4
Indlån og anden gæld62,268,8
Indlån i puljeordninger7,26,7
Udstedte obligationer8,68,6
Andre passiver mv.14,915,6
Hensatte forpligtelser0,50,5
Efterstillede kapitalindskud3,13,1
Egenkapital9,39,1
I alt 149,0 157,8

Koncernens indlån udgør 62,2 mia. kr. mod 68,8 mia. kr. ultimo 2009 og 73,5 mia. kr. ultimo marts 2009. Reduktionen af indlån i kan i overvejende grad henføres til tidsindskud.

Kapitalforhold

Ultimo 1. kvartal 2010 udgør egenkapitalen 9.325 mio. kr. – en forøgelse med 207 mio. kr. siden ultimo 2009. Ændringen er sammensat af tilgang fra nettosalg af egne aktier på 38 mio. kr. og periodens resultat på 169 mio. kr.

De risikovægtede poster er steget fra 77,9 mia. kr. ultimo 2009 til 79,5 mia. kr. ultimo 1. kvartal 2010, som følge af et fortsat fald i udlånsporteføljens gennemsnitlige rating.

Koncernens solvensprocent er opgjort til 15,3, hvoraf 13,1 procentpoint kan henføres til kernekapital mod henholdsvis 15,2 og 13,1 ultimo 2009. Kernekapitalprocenten eksklusive hybrid kernekapital er i samme periode forøget fra 11,5 til 11,6.

Solvensbehovet er fastsat med udgangspunkt i det lovpligtige krav på 8,0 pct. Af forsigtighedsmæssige årsager er der herudover foretaget et skønsmæssigt tillæg til det lovpligtige krav på 1 procentpoint således, at koncernens solvensbehov pr. 31. marts 2010 uændret er fastsat til 9,0 pct.

Forventninger til 2010

Der forventes fortsat et basisresultat før nedskrivninger på udlån i intervallet 1,9-2,1 mia. kr. i 2010, hvilket er uændret i forhold til det udmeldte niveau i årsrapporten for 2009.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job