Regnskabsberetning

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening

Den samlede basisindtjening ekskl. handelsindtjening er steget med 1 pct. til 1.660 mio. kr.

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening – 1. halvår (mio. kr.) 2010 2009
Rentemarginal mv.1.3811.378
Realkredit110109
Betalingsformidling7375
Omprioriterings- og lånegebyrer4440
Øvrige provisioner4228
Andre driftsindtægter1011
I alt 1.660 1.641

Efter et fald i bankudlån på 2 pct. og i indlån på 9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2009 viser indtægterne fra rentemarginal mv. fortsat en betydelig robusthed med en mindre fremgang på 3 mio. kr. til 1.381 mio. kr.

Efter modregning på 4 mio. kr. – udløst af tab på den af Sydbank garanterede del af Totalkreditsamarbejdet – udgør den samlede nettoindtægt 86 mio. kr. (2009: 74 mio. kr.). Samarbejdet med DLR Kredit har medført en indtægt på 19 mio. kr. (2009: 31 mio. kr.). Den samlede realkreditindtjening udgør 110 mio. kr. (2009: 109 mio. kr.).

De øvrige indtjeningskomponenter under basisindtjening ekskl. handelsindtjening viser samlet set en stigning på 10 pct. i forhold til 1. halvår 2009.

Handelsindtjening

Den samlede handelsindtjening er steget med 13 pct. – fra 641 mio. kr. i 2009 til 726 mio. kr. i 2010.

Koncernen har haft en positiv udvikling i kundeefterspørgslen. Såvel detail- som engrossegmenterne har udviklet sig tilfredsstillende, og det høje indtjeningsniveau fra 1. kvartal er fastholdt for segmenterne. Uroen omkring de sydeuropæiske lande har i 2. kvartal haft en negativ påvirkning på indtjeningen fra handelsbeholdningerne. Koncernen har ikke haft positioner i nogen af de sydeuropæiske obligationsmarkeder.

Handelsindtjening – 1. halvår (mio. kr.) 2010 2009
Obligationer180155
Aktier147125
Valuta121134
Pengemarked7393
Kapitalforvaltning205134
I alt 726 641

Omkostninger og afskrivninger

Koncernens samlede omkostninger og afskrivninger er realiseret med 1.443 mio. kr. (2009: 1.423 mio. kr.). Heraf kan uændret 5 mio. kr. henføres til beholdningsresultatet og 157 mio. kr. (2009: 130 mio. kr.) til Det Private Beredskab mv.

Omkostninger og afskrivninger – 1. halvår (mio. kr.) 2010 2009
Personaleudgifter744753
Øvrige administrationsudgifter512484
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver4657
Andre driftsudgifter141129
Omkostninger og afskrivninger i alt 1.443 1.423
Fordeler sig således:
Basisomkostninger1.2811.288
Omkostninger, beholdningsresultat55
Omkostninger, garantiprovision Det Private Beredskab mv.157130

Basisomkostningerne på 1.281 mio. kr. er reduceret med 7 mio. kr. i forhold til samme periode i 2009. Koncernen beskæftigede ved udgangen af 1. halvår 2010 2.323 medarbejdere (omregnet til heltid) mod 2.414 pr. 30. juni 2009. Sydbank har i 2010 lukket fem mindre afdelinger. Antallet af afdelinger udgør herefter 105 i Danmark og uændret tre i Tyskland.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 1.105 mio. kr., en stigning på 111 mio. kr. eller 11 pct. i forhold til samme periode i 2009.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån udgør 633 mio. kr. (2009: 565 mio. kr.). Nedskrivningsprocenten (ekskl. hensættelsen til Det Private Beredskab) opgjort i forhold til bankudlån pr. 30. juni 2010 udgør 0,83 pct. og 0,72 pct. i forhold til bankudlån og garantier. Ultimo juni udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo (ekskl. hensættelsen til Det Private Beredskab på 325 mio. kr.) 1.767 mio. kr. En stigning på 209 mio. kr. i forhold til primo året.

Basisresultat

Basisresultat udgør 472 mio. kr. mod 429 mio. kr. i 2009.

Beholdningsresultat

Efter afholdte finansieringsomkostninger og efter henførbare omkostninger på 5 mio. kr. udgør beholdningsresultatet 124 mio. kr. (2009: 211 mio. kr.).

Pr. 30. juni 2010 udgør koncernens renterisiko 19 mio. kr. Koncernen har tillige uændret en meget lav valutakursrisiko samt en beskeden aktieposition.

Bidrag til Det Private Beredskab mv.

Garantiprovision og hensættelse til indeståelsen overfor Det Private Beredskab i 1. halvår 2010 udgør henholdsvis 141 mio. kr. og 104 mio. kr. svarende til 245 mio. kr. i alt. Herudover er der udgiftsført 16 mio. kr., som udgør den forventede ekstra minimumsindbetaling til Pengeinstitutafdelingen under Garantifonden for Indskydere og Investorer i forbindelse med retableringen af den kontante del af fondens formue efter Capinordic Banks konkurs.

Dattervirksomheder

Datterbanken Sydbank (Schweiz) AG, der driver private banking-aktiviteter i St. Gallen, har realiserede et resultat efter skat på 4 mio. kr. (2009: -6 mio. kr.). Resultatet efter skat i Ejendomsselskabet udgjorde 1 mio. kr. (2009: -1 mio. kr.).

Periodens resultat

Resultat før skat udgør 335 mio. kr. Efter beregnet skat på 84 mio. kr. udgør periodens resultat 251 mio. kr. mod 319 mio. kr. i 2009.

Forrentning

Periodens resultat forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 5,4 pct. p.a. mod 8,8 pct. p.a. i 2009. Resultatet pr. aktie udgør 3,4 kr. mod 5,0 kr. i 2009.

2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal

  • Basisindtjening ekskl. handelsindtjening steg med 2 mio. kr.
  • Handelsindtjeningen faldt 18 pct.
  • Basisomkostningerne faldt 5 pct.
  • Nedskrivninger på udlån mv. faldt 4 pct.
  • Beholdningsresultatet er reduceret fra 116 mio. kr. til 8 mio. kr.
  • Bidrag til Det Private Beredskab mv. faldt med 12 pct.
Periodens resultat (mio. kr.) 2010 2009
2. kvt. 1. kvt. 4. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening831 829 849 830819822
Handelsindtjening327399296329369272
Basisindtjening 1.158 1.228 1.145 1.159 1.188 1.094
Basisomkostninger625656592586629659
Basisresultat før nedskrivninger 533 572 553 573 559 435
Nedskrivninger på udlån mv.310323346284295270
Basisresultat 223 249 207 289 264 165
Beholdningsresultat81166915013972
Res. før poster med engangskarakter 231 365 276 439 403 237
Poster med engangskarakter, netto--86---
Resultat før bidrag til DPB mv. 231 365 362 439 403 237
Bidrag til Det Private Beredskab mv.12213911611314272
Resultat før skat 109 226 246 326 261 165
Skat275729816641
Periodens resultat 82 169 217 245 195 124

Efter fradrag af skat udgør 2. kvartals resultat 82 mio. kr. mod et resultat i 1. kvartal på 169 mio. kr.

Balance

Pr. 30. juni 2010 udgjorde koncernens balance 154,4 mia. kr. mod 157,8 mia. kr. ultimo 2009.

Aktiver (mia. kr.) 30.6.2010 31.12.2009
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.18,314,5
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger) 6,612,9
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)74,174,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.33,238,5
Aktiver tilknyttet puljeordninger7,46,7
Andre aktiver mv.14,810,7
I alt 154,4 157,8

Koncernens bankudlån udgør 74,1 mia. kr. – en reduktion på 0,4 mia. kr. i forhold til ultimo 2009 og 2 pct. i forhold til 30. juni 2009.

Passiver (mia. kr.) 30.6.2010 31.12.2009
Gæld til kreditinstitutter mv.42,945,4
Indlån og anden gæld64,968,8
Indlån i puljeordninger7,46,7
Udstedte obligationer8,68,6
Andre passiver mv.17,515,6
Hensatte forpligtelser0,60,5
Efterstillede kapitalindskud3,13,1
Egenkapital9,49,1
I alt 154,4 157,8

Koncernens indlån udgør 64,9 mia. kr. mod 68,8 mia. kr. ultimo 2009 og 71,6 mia. kr. ultimo juni 2009. Reduktionen af indlån kan i overvejende grad henføres til tidsindskud.

Kapitalforhold

Banken har fået Finanstilsynets tilladelse til førtidig indfrielse af supplerende kapital på 108 mio. euro svarende til 800 mio. kr. i oktober 2010.

Ultimo 1. halvår 2010 udgør egenkapitalen 9.366 mio. kr. – en forøgelse med 248 mio. kr. siden ultimo 2009. Ændringen er sammensat af afgang fra nettokøb af egne aktier på 3 mio. kr. og periodens resultat på 251 mio. kr.

De risikovægtede poster er siden ultimo 2009 reduceret med 0,1 mia. kr. til 77,8 mia. kr.

Koncernens solvensprocent er opgjort til 15,7, hvoraf 13,5 procentpoint kan henføres til kernekapital mod henholdsvis 15,2 og 13,1 ultimo 2009. Kernekapitalprocenten eksklusive hybrid kernekapital er i samme periode forøget fra 11,5 til 11,9.

Solvensbehovet er fastsat med udgangspunkt i det lovpligtige krav på 8,0 pct. Af forsigtighedsmæssige årsager er der herudover foretaget et skønsmæssigt tillæg til det lovpligtige krav på 1 procentpoint således, at koncernens solvensbehov pr. 30. juni 2010 uændret er fastsat til 9,0 pct.

Sydbank har sammen med 90 andre banker fra EU deltaget i stresstest på foranledning af CEBS (The Committee of European Banking Supervisors).

Den gennemførte stresstest indeholder tre scenarier med forskellige forudsætninger for makroøkonomisk udvikling. Scenarierne er ikke udtryk for den aktuelle eller forventede økonomiske udvikling, men har til formål at vurdere banksektorens modstandskraft over for ikke-forventede forringelser af makroøkonomien.

CEBS har fastsat grænsen for, at bankerne består stresstesten til minimum 6 pct. i kernekapital. I det hårdeste scenarie beregnes Sydbanks kernekapital ultimo 2011 til 13,2 pct. Sydbank er tilfreds med den gennemførte EU-stresstest og koncernens individuelle resultater, der viser

  • en betydelig modstandskraft i forhold til en negativ økonomisk udvikling i 2010 og 2011
  • en ubetydelig eksponering mod stigende renter på statsobligationer og
  • en tilstrækkelig kerne- og basiskapital

Resultatet af stresstesten fremgår af selskabsmeddelelse nr. 06/10.

Likviditet

Koncernens likviditet opgjort i henhold til lovkravene på 15 pct. og 10 pct. udgør pr. 30. juni 2010 henholdsvis 33,8 pct. og 19,7 pct.

Rating

Sydbanks rating – A1 for langfristet gæld, P-1 for kortfristet gæld og C+ for finansiel styrke – er fastholdt i 1. halvår.

Regulering

På såvel nationalt som internationalt plan arbejdes der på udvidelse og skærpelse af regulering og tilsyn med banker. EU-kommissionen og Basel-komitèen arbejder således på nye og skærpede krav vedrørende likviditet, kapitaldefinitioner, leverage ratio, nedskrivninger mv. (CRD IV).

Via deltagelse i arbejdsgrupper under Finansrådet mv. og deltagelse i internationale konsekvensanalyser af de foreslåede nye regelsæt (QIS) følger Sydbank nøje udviklingen i omfang og indhold af eventuelle fremtidige krav, ligesom muligheden for at påvirke indholdet opnås.

Udløb af statsgaranti

Folketinget har 1. juni 2010 vedtaget regler om håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle statsgaranti 30. september 2010.

Den etablerede ordning vil medføre, at nødlidende pengeinstitutter kan overdrage fortsættende aktiver til aktuel realisationsværdi til Finansiel Stabilitet. En ny afdeling i Garantifonden for Indskydere og Investorer garanterer for eventuelle yderligere tab som realiseres ved videresalg. Den nye afdelings formue består af garantiindeståelser fra sektoren på 3,2 mia. kr. Tab på indeståelserne vil blive opkrævet i sektoren.

Efter 1. oktober 2010 bortfalder bankens betaling af garantiprovision samt selvrisikoen for tab på nødlidende pengeinstitutter, der for årets tre første kvartaler i alt forventes at udgøre 367 mio. kr.

Kunder

Sydbank har i 1. halvår haft en meget tilfredsstillende kundeudvikling. Tilgangen af nye kunder er fordoblet i forhold til tidligere. Stigningen i antallet af kunder i 1. halvår svarer til knap 2 pct.

Forventninger til 2010

Der forventes fortsat et basisresultat før nedskrivninger på udlån i intervallet 1,9-2,1 mia. kr. i 2010, hvilket er uændret i forhold til det tidligere udmeldte niveau. 


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job