Beretning

Resumé

  • Sydbank-koncernen har i 1.-3. kvartal 2008 realiseret et resultat før skat på 960 mio. kr. mod 1.871 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2007. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 18 pct. p.a.
  • Indtægterne fra rentemarginal mv. er steget med 367 mio. kr. til 1.880 mio. kr.
  • Handelsindtjeningen er reduceret med 256 mio. kr. til 858 mio. kr.
  • Omkostningerne er steget med 239 mio. kr. til 1.867 mio. kr.
  • Basisresultat før nedskrivninger udgør 1.227 mio. kr. mod 1.357 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2007
  • Nedskrivninger på udlån med 85 mio. kr.
  • Beholdningsresultat på -362 mio. kr.
  • Poster med engangskarakter er indtægtsført netto med 180 mio. kr.
  • Resultat efter skat udgør 744 mio. kr. (2007: 1.421 mio. kr.). Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 14 pct. p.a. Periodens resultat pr. aktie er reduceret fra 21,1 kr. til 11,7 kr.
  • Bankudlån er siden ultimo 3. kvartal 2007 steget med 9,9 mia. kr. til 81,8 mia. kr.
  • Solvensprocenten er 15,5 pct. ultimo 3. kvartal 2008

På baggrund af den finansielle krise og den makroøkonomiske opbremsning vurderes regnskabet og forretningsudviklingen som tilfredsstillende.

Sydbank er medlem af Det Private Beredskab og dermed omfattet af den etablerede statsgarantiordning. Det er Sydbanks vurdering, at den stabiliserede statsgarantiordning vil genskabe et fungerende pengemarked, samt genskabe udlandets tillid til danske pengeinstitutter.

Resultatopgørelse 1.-3. kvartal (mio. kr.)
2008 2007
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening2.236 1.871
Handelsindtjening858 1.114
Basisindtjening i alt 3.094 2.985
Omkostninger og afskrivninger1.867 1.628
Basisresultat før nedskrivninger på udlån 1.227 1.357
Nedskrivninger på udlån mv.85 -608
Basisresultat 1.142 1.965
Beholdningsresultat-362-149
Resultat før poster med engangskarakter 780 1.816
Poster med engangskarakter, netto18055
Resultat før skat 960 1.871
Skat216 450
Periodens resultat 744 1.421

Den 1. februar 2008 købte Sydbank bankTrelleborg af Fonden for bankTrelleborg, og den 27. marts blev Sydbank og bankTrelleborg fusioneret med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft fra 1. februar 2008. For den regnskabsmæssige effekt af erhvervelsen henvises til note 2 (som kan findes i den komplette udgave af regnskabet). Udviklingen i Sydbank-koncernens udlån, indlån og resultat mv. i 1.-3. kvartal 2008 er positivt påvirket heraf.

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening udgør 2.236 mio. kr. (2007: 1.871 mio. kr.).

Indtægterne fra rentemarginal mv. viste i perioden en betydelig robusthed med en fremgang på 367 mio. kr. til 1.880 mio. kr. – positiv påvirket af væksten i bankudlån samt en udvidelse af rentemarginalen.

Handelsindtjeningen er reduceret fra 1.114 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2007 til 858 mio. kr. Udviklingen er præget af finanskrisen med mindre handel og kurstab på handelsbeholdningen. Specielt september måned har været præget af manglende handel samt kurstab på handelsbeholdningerne, bl.a. grundet et sidst i september næsten ikke eksisterende realkreditmarked.

Basisindtjeningen i alt udgør 3.094 mio. kr. mod 2.985 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2007. En del af stigningen hidrører fra bankTrelleborg.

Omkostninger og afskrivninger er realiseret med 1.867 mio. kr. mod 1.628 mio. kr. Af stigningen på 239 mio. kr. kan knap halvdelen henføres til overtagelsen af bankTrelleborg. Den resterende stigning svarer til den oprindeligt budgetterede stigning for Sydbank. Omkostningerne indeholder udgift til koncernens medarbejderaktieprogram på 18 mio. kr.

bankTrelleborg er indpasset i Sydbanks organisationsstruktur, således at de tilbageværende afdelinger udgør en ny selvstændig region Sjælland med egen regionsledelse. Integrationen af bankTrelleborg til Sydbank-koncernens systemer, produkter og processer, herunder kreditbevilling og økonomistyring forløber planmæssigt. bankTrelleborgs aktiviteter blev primo oktober 2008 integreret på Sydbanks it-platform.

Medarbejderantallet er ved udgangen af 3. kvartal 2008 opgjort til 2.487 mod 2.266 på samme tidspunkt i 2007.

Sydbank har siden årsskiftet sammenlagt 5 afdelinger overtaget fra bankTrelleborg og 5 mindre afdelinger i det øvrige afdelingsnet. I september og oktober 2008 er der åbnet nye afdelinger i henholdsvis Greve og Roskilde.

Basisresultat før nedskrivninger på udlån udgør 1.227 mio. kr. mod 1.357 mio. kr. i samme periode i 2007.

Koncernens nedskrivninger på udlån mv. udgør 85 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2008, hvor der i 1.-3. kvartal 2007 blev indtægtsført 608 mio. kr. Herefter udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo på udlån og garantier 911 mio. kr. pr. 30. september 2008.

Beholdningsresultatet er for 1.-3. kvartal 2008 opgjort til -362 mio. kr. (2007: -149 mio. kr.). Beholdningsresultatet er meget påvirket af en markant imperfektion i det korte penge- og realkreditmarked udløst af den aktuelle finanskrise. Så uanset koncernens generelt forsigtige positionstagning, har specielt prissætningen af variabelt forrentede realkreditobligationer med en lav varighed medført et betydeligt urealiseret kurstab. Resultatet er herudover påvirket af et urealiseret kurstab på koncernens beholdning af CDO’er på 88 mio. kr. Markedsværdien af CDO-porteføljen er pr. 30. september 2008 opgjort til 157 mio. kr.

I 1.-3. kvartal 2008 er der netto indtægtsført poster med engangskarakter på i alt 120 mio. kr. (2007: 55 mio. kr.). Hovedposterne er en regulering af salgssummen vedrørende Totalkredit på 185 mio. kr. samt indtægtsført badwill på 119 mio. kr. fratrukket integrationsomkostninger på 124 mio. kr. i relation til bankTrelleborg. De resterende integrationsomkostninger forventes at udgøre i niveauet 16 mio. kr. og vil blive udgiftsført i løbet af indeværende regnskabsår.

Dattervirksomheden Sydbank Schweiz bidrager med et resultat før skat på -4 mio. kr. (2007: -25 mio. kr.).

Koncernens resultat før skat udgør 960 mio. kr. Efter beregnet skat på 216 mio. kr. udgør resultatet 744 mio. kr.

Forrentning af egenkapitalen udgør 14 pct. p.a. mod 30 pct. p.a. i 1.-3. kvartal 2007. Periodens resultat pr. aktie er reduceret fra 21,1 kr. til 11,7 kr.

Balance

Koncernens balance er 144 mia. kr. (31. december 2007: 132 mia. kr.).

Aktiver (mia. kr.)
30.9.2008 31.12.2007
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.14,3 19,1
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)10,28,6
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)81,874,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.22,617,6
Aktiver tilknyttet puljeordninger 6,16,8
Andre aktiver mv.8,55,7
I alt 143,5 132,3

Bankudlån – udlån til amortiseret kostpris – er siden 31. december 2007 steget med 7,3 mia. kr. til 81,8 mia. kr. Stigningen omfatter overtagelsen af udlån fra bankTrelleborg. Stigningen i forhold til 30. september 2007 udgør 9,9 mia. kr.

Som tidligere omtalt udgør den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsessaldo på udlån og garantier 911 mio. kr. pr. 30. september 2008. Den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelsesesaldo indeholder ikke akkumulerede nedskrivninger og dagsværdiregulering ved overtagelsen af udlån fra bankTrelleborg. Udviklingen i den samlede værdiregulering på de fra bankTrelleborg overtagne udlån har siden 1. februar 2008 været:

Mio. kr.
Akkumulerede nedskrivninger 1. februar 2008201
Dagsværdiregulering af udlån 1. februar 2008 324
Værdiregulering af udlån i alt 1. februar 2008 525
Tabsbogført dækket af værdiregulering af udlån 1. februar 2008-143
Regulering til dækning af normal markedsrente-21
Resterende værdiregulering 30. september 2008 361

Gæld til kreditinstitutter er steget med 13,4 mia. kr. til 39,9 mia. kr., heraf udgør gæld til Nationalbanken 18,0 mia. kr. (ultimo 2007: 3,9 mia. kr.) og gæld til kreditinstitutter 21,9 mia. kr. (ultimo 2007: 22,7 mia. kr.).

Passiver (mia. kr.)
30.9.2008 31.12.2007
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker39,926,5
Indlån63,466,0
Indlån i puljeordninger6,16,8
Udstedte obligationer10,110,1
Andre passiver mv.12,512,2
Hensatte forpligtelser0,10,2
Efterstillede kapitalindskud4,23,8
Egenkapital7,26,7
I alt 143,5 132,3

Indlån er siden årsskiftet reduceret med 2,6 mia. kr. til 63,4 mia. kr. Udviklingen kan altovervejende forklares med en tilbagegang i udenlandske aftaleindlån. I forhold til 30. september 2007 viser udviklingen en stigning på 5,5 mia. kr.

Kapitalforhold

Den supplerende kapital og den hybride tier 1-kapital udgør henholdsvis 2.840 mio. kr. og 1.384 mio. kr. Forøgelsen på henholdsvis 308 mio. kr. og 87 mio. kr. i forhold til primo året kan alene henføres til overtagelsen af bankTrelleborg. Den samlede efterstillede kapital udgør herefter 4.224 mio. kr.

Pr. 30. september 2008 udgør egenkapitalen 7.187 mio. kr. – en forøgelse med 490 mio. kr. siden årsskiftet. Ændringen er sammensat af afgange hidrørende fra udbytteudlodning mv. på netto 207 mio. kr., netto køb af egne aktier på 111 mio. kr. og kursregulering af købesummen vedrørende bankTrelleborg på 5 mio. kr. samt tilgange af skat af egenkapitalposteringer på 69 mio. kr. og tilgang fra periodens resultat på 744 mio. kr.

Likviditet

Bankens frie likvide aktiver, som i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152 skal udgøre mindst 10 pct. af de finansielle forpligtelser, udgør pr. 30. september 2008 22,1 mia. kr., svarende til 15,6 pct. Bankens politik om til stadighed at operere med en betydelig overdækning i forhold til lovkravet har, som det fremgår af grafen neden for, været overholdt gennem hele den seneste 12 måneders periode.

Grafik: Lividitet i pct. af finansielle forpligtigelser

Det er bankens politik, at likviditeten skal kunne modstå et afløb af alle interbankmellemværender på 12 måneders sigt, samtidig med at en normal bankdrift skal kunne opretholdes. Afløbsprofilen pr. 30. september 2008 udtrykt ved den såkaldte ”Moody's kurve” er vist nedenfor.

Grafik: Lividitetsbuffer - afløb

Kapitalstyring

Fra 1. januar 2008 er koncernen overgået til at anvende IRB-metoden i forbindelse med opgørelse af kapitaldækning. Overgangen er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2008.

Solvensprocenten er ultimo 3. kvartal 2008 opgjort til 15,5 pct., hvoraf 11,2 pct. kan henføres til koncernens kernekapital. Ved årets begyndelse udgjorde solvensprocenten 15,8 pct. og kernekapitalprocenten 11,5 pct.

Koncernens kapitalgrundlag er således betydeligt over lovens minimumskrav.

Koncernens målsatte kapital, der blev præciseret i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2008, udgør uændret 9.900 mio. kr. Den frie kapital – forskellen mellem basiskapital og målsat kapital – er opgjort til 1.482 mio. kr. (30. juni 2008: 1.398 mio. kr.).

Der henvises endvidere til omtalen af koncernens kapitalstyring i årsrapporten for 2007.

Øvrige forhold

I forlængelse af, at Fonden for bankTrelleborg indløste og overdrog aktierne i bankTrelleborg til Sydbank, valgte en gruppe mindretalsaktionærer at anke aktiernes prisfastsættelse i medfør af lov om finansiel virksomhed § 144, stk. 4. Efterfølgende udpegede Foreningen af Statsautoriserede Revisorer to revisorer til at værdiansætte aktierne i bankTrelleborg.

Revisionen vurderede handelsværdien af bankTrelleborg til 393,4 mio. kr. ensbetydende med en aktiekurs på 93,27. Fonden er ikke enig heri og har fastholdt, at den ved tvangsindløsningen anvendte kurs på 59,3 afspejlede værdien af den kriseramte bank den 21. januar 2008.

Da hverken Fonden for bankTrelleborg eller Sydbank ønsker at føre en længere varende retssag, har Sydbank taget til efterretning, at Fonden for bankTrelleborg har besluttet at afregne aktionærerne kursforskellen imellem den oprindelig anvendte kurs og den af revisorerne beregnede kurs. Fonden for bankTrelleborg har derfor udbetalt forskellen på 38 mio. kr.

Hensynet til medarbejderne i Sydbanks region Sjælland samt det faktum, at aktionærerne i bankTrelleborg ville være uforstående, hvis Fonden ikke fulgte revisorernes konklusion, har været bestemmende for Sydbanks holdning.

Enkelte aktionærer har efterfølgende indbragt revisorernes afgørelse for retten.

Endelig skal det nævnes, at Foreningen af mindretalsaktionærer i bankTrelleborg har stævnet Fonden for bankTrelleborg, Sydbank og Finanstilsynet i et gruppesøgsmål om lovligheden af den gennemførte tvangsindløsning.

Rating

Moody’s rating af Sydbank vedrørende langfristet gæld er uændret Aa3. Ratingen for kortfristet gæld og for finansiel styrke er uændret P-1 henholdsvis C+.

Forventninger til hele 2008

Den realiserede tilbagegang i handelsindtjeningen har et større omfang end oprindelig udmeldt. I konsekvens heraf og grundet bankens udgift i indeværende år til den stabiliserende statsgarantiordning, anslået til ca. 70-80 mio. kr., forventer koncernen et basisresultat før nedskrivninger for hele året i den nedre del af det udmeldte interval på 1,6-1,9 mia. kr.

Sydbanks årsrapport 2008 planlægges offentliggjort den 17. februar 2009.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job