Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af debitors misligholdelse af betalingsforpligtelser over for koncernen.
Koncernens samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er vedtaget og fastlagt af bestyrelsen.
Koncernen anvender de muligheder, der er for at reducere risikoen på de enkelte forretninger i form af pant i aktiver, nettingaftaler, garantier m.m.
De hyppigst forekommende pantsætninger er pant i fast ejendom og finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser.
Koncernen vurderer løbende værdien af den stillede sikkerhed. Værdien opgøres som det forventede nettoprovenu ved realisation. For de hyppigst forekommende sikkerhedstyper har koncernen etableret modeller, der estimerer værdien af de pågældende aktiver.
Overvågning, opfølgning og rapportering til ledelsen foretages centralt.
Kreditrisiko mod finansielle modparter
Som et led i handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der eksponeringer mod finansielle modparter i form af leveringsrisiko eller kreditrisiko.
Leveringsrisiko er risikoen for, at koncernen ikke modtager betalinger eller værdipapirer i forbindelse med afvikling af værdipapir- eller valutahandler, der modsvarer de værdipapirer eller betalinger, som koncernen har afleveret.
Ledelsen bevilger lines på leveringsrisiko og kreditrisiko mod finansielle modparter, og der tages i den forbindelse afsæt i den enkelte modparts risikoprofil, rating, størrelse og soliditet. Risici og lines på finansielle modparter følges løbende, også inden for dagen.
Koncernen deltager i et internationalt valutaclearingsamarbejde, CLS®, som har til formål at reducere leveringsrisikoen. I CLS® modregnes alle ind- og udbetalinger i hver møntsort, og der indbetales eller modtages kun ét beløb pr. valuta. Samtidig er denne nettoeksponering alene mod én modpart, som er koncernens partner i samarbejdet.
Koncernen søger at reducere kreditrisikoen på finansielle modparter på mange måder, for eksempel ved indgåelse af nettingaftaler. Med en række af de største modparter er yderligere indgået aftaler, som sikrer, at kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter begrænses. Eksponeringer opgøres på daglig basis, og der afregnes sikkerheder parterne imellem. Som en konsekvens heraf nulstilles eksponeringen i al væsentlighed på daglig basis.
Det stigende antal aftaler administreres i Markets Administration. Koncernen har i 2008 anskaffet et nyt it-system til håndtering heraf. Systemet vil blive implementeret i løbet af 1. halvår 2009.
Bruttoeksponeringen mod finansielle modparter udgør 24.141 mio. kr. (2007: 32.676 mio. kr.) og nettoeksponeringen mod finansielle modparter udgør 16.409 mio. kr. (2007: 16.891 mio. kr.).
| Mio. kr. | Bruttoeksponering* | Nettoeksponering* | |||
|---|---|---|---|---|---|
* Brutto- og nettoeksponering er nærmere defineret i ”Kreditrisiko 2008”, som findes her på hjemmeside (www.sydbank.dk/omsydbank). Der tages således bl.a. højde for uudnyttede kredittilsagn ved opgørelse af bruttoeksponering, samt sikkerhedsstillelser og CF-faktorer ved opgørelsen af nettoeksponeringen. | |||||
| 2008 | 2007 | 2008 | 2007 | ||
| Stater mv. | 2.734 | 7.867 | 1.884 | 3.511 | |
| Institutter, repo/reverse | 4.573 | 8.499 | 1.110 | 410 | |
| Institutter, øvrige | 16.834 | 16.310 | 13.415 | 12.970 | |
| I alt | 24.141 | 32.676 | 16.409 | 16.891 | |
Kreditrisiko mod ikke-finansielle modparter
Koncernen har egenudviklede ratingmodeller til håndtering af kreditrisici på privat- og erhvervskunder. Det grundlæggende formål er at identificere forværring i de økonomiske forhold hos kunden på et så tidligt tidspunkt som muligt – med henblik på i samarbejde med kunden at udarbejde en handlingsplan.
Modellerne anvendes i forbindelse med kreditgivning, prisfastsættelse, rentabilitetsberegninger og beregning af gruppevise nedskrivninger, ligesom de anvendes i forbindelse med vurdering af koncentrationsrisici.
Kunderne rates i fire delvist uafhængige modeller: investering, erhverv, mindre erhverv og privatkunder. Alle modeller er baseret på en statistisk bearbejdning af kundedata med henblik på at klassificere kunderne efter deres sandsynlighed for at misligholde (PD) inden for de kommende 12 måneder. Modellen til erhvervskunder indeholder desuden et kvalitativt element i form af en branche- og styrkeprofil, der samlet kan påvirke klassifikationen af kunderne. Kunderne klassificeres i tre grupper: erhverv, mindre erhverv og private.
Modellerne er udviklet med udgangspunkt i Basel-komitéens anbefalinger. Gennem dialog med andre interessenter i markedet (kreditinstitutter, tilsynsmyndigheder, ratingbureauer mfl.) har koncernen sikret, at modellerne lever op til markedsstandard.
Koncernen anvender modellerne ved opgørelsen af solvenskravet. For privatkunder anvender koncernen den avancerede interne metode, hvilket indebærer, at koncernen estimerer sandsynligheden for misligholdelse (PD), størrelsen af tabet i forbindelse med misligholdelse (LGD) og anvendelsen af tilsagte kreditter (CF). For erhvervskunder anvender koncernen den grundlæggende interne metode, hvorefter koncernen alene estimerer PD, men ikke LGD og CF.
Udvikling og vedligeholdelse af rating- og kreditmodeller vil også fremover være en vigtig del af koncernens kompetencer, og resultaterne herfra anvendes bredt i koncernen.
Eksponeringer uden for ratingmodellerne
En mindre del af eksponeringerne mod ikke-finansielle modparter behandles endnu ikke i ratingmodellerne, og koncernen har i forbindelse med tilladelsen fra Finanstilsynet fået undtagelse herfor.
Der er primært tale om eksponeringer via udenlandske enheder og fra bankTrelleborg. Der er udarbejdet handlingsplaner for, hvordan og hvornår eksponeringerne vil indgå i koncernens ratingmodeller, og på længere sigt vil alle væsentlige eksponeringer indgå.
Privatkunder
Modellen, som anvendes til privatkunder, baserer sig primært på kontoadfærd. Baseret på disse data og de statistiske sammenhænge heri klassificeres kunderne efter sandsynligheden for, at de misligholder deres forpligtelser over for koncernen inden for det kommende år (PD).
Bruttoeksponeringen mod privatkunder udgør 35.350 mio. kr. (2007: 35.629 mio. kr.) og nettoeksponeringen mod privatkunder udgør 25.906 mio. kr. (2007: 24.029 mio. kr).
| Mio. kr. | Bruttoeksponering | Nettoeksponering | ||
|---|---|---|---|---|
| 2008 | 2007 | 2008 | 2008 | |
| Ratingklasse 1 | 9.845 | 12.122 | 6.250 | 6.363 |
| Ratingklasse 2 | 9.607 | 9.606 | 7.141 | 6.830 |
| Ratingklasse 3 | 5.858 | 5.951 | 4.508 | 4.436 |
| Ratingklasse 4 | 3.102 | 3.013 | 2.454 | 2.381 |
| Ratingklasse 5 | 2.080 | 2.227 | 1.670 | 1.716 |
| Ratingklasse 6 | 605 | 713 | 486 | 599 |
| Ratingklasse 7 | 98 | 88 | 83 | 74 |
| Ratingklasse 8 | 48 | 88 | 42 | 73 |
| Ratingklasse 9 | 194 | 220 | 144 | 162 |
| Default | 189 | 78 | 164 | 64 |
| Intern metode i alt | 31.626 | 34.106 | 22.942 | 22.698 |
| Standardmetoden | 3.724 | 1.523 | 2.964 | 1.331 |
| I alt | 35.350 | 35.629 | 25.906 | 24.029 |
Erhverv
Modellen, som anvendes til erhvervskunder, baserer sig på virksomhedens regnskabsdata og suppleres med kreditmedarbejderens og/eller rådgiverens bedømmelse af kundens aktuelle forhold.
Bruttoeksponeringen mod erhvervskunder udgør 102.994 mio. kr. (2007: 87.167 mio. kr.) og nettoeksponeringen mod erhvervskunder udgør 59.335 mio. kr. (2007: 48.180 mio. kr).
| Mio. kr. | Bruttoeksponering | Nettoeksponering | ||
|---|---|---|---|---|
| 2008 | 2007 | 2008 | 2008 | |
| Ratingklasse 1 | 5.093 | 12.103 | 2.486 | 1.128 |
| Ratingklasse 2 | 32.726 | 23.771 | 12.390 | 12.764 |
| Ratingklasse 3 | 24.352 | 17.896 | 15.099 | 11.498 |
| Ratingklasse 4 | 15.140 | 14.975 | 10.611 | 9.688 |
| Ratingklasse 5 | 8.597 | 6.593 | 6.336 | 4.196 |
| Ratingklasse 6 | 3.012 | 2.499 | 2.099 | 1.716 |
| Ratingklasse 7 | 1.217 | 396 | 955 | 292 |
| Ratingklasse 8 | 1.079 | 374 | 609 | 250 |
| Ratingklasse 9 | 1.810 | 1.690 | 1.446 | 1.462 |
| Default | 826 | 352 | 773 | 283 |
| Intern metode i alt | 93.852 | 80.649 | 52.804 | 43.277 |
| Standardmetoden | 9.142 | 6.518 | 6.531 | 4.903 |
| I alt | 102.994 | 87.167 | 59.335 | 48.180 |