Sydbanks kvartalsrapport 1. kvartal 2007

Sydbank har i 1. kvartal 2007 realiseret et resultat før skat på 611 mio. kr. – en fremgang på 136 mio. kr. eller 29 pct. i forhold til 1. kvartal 2006. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 38 pct. p.a.

Basisresultatet er forbedret med 163 mio. kr. – 41 pct. – til 559 mio. kr. Baggrunden er bl.a. fortsat udlånsvækst og en hermed følgende stigende rentemarginalindtjening. Samtidig er det meget høje handelsindtjeningsniveau fra 1. kvartal 2006 fastholdt. Endvidere er der indtægtsført nedskrivninger på udlån mv. med 137 mio. kr.

Beholdningsresultatet udgør 14 mio. kr. Herudover er der realiseret ekstraordinær avance på 38 mio. kr. ved salg af anlægsaktiver.

Resultat efter skat udgør 447 mio. kr. og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 28 pct. p.a. Periodens resultat pr. aktie er steget med 30 pct. – fra 5,0 til 6,5 kr.

Regnskabet og forretningsudviklingen vurderes som klart tilfredsstillende.

Udviklingen i 1. kvartal tilsiger et basisresultat for hele 2007 i den øvre del af det i årsrapport 2006 udmeldte interval på 1,6-1,9 mia. kr.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job