Hovedtræk

Sydbank-koncernen har i 2007 realiseret et særdeles tilfredsstillende resultat før skat på 2.257 mio. kr., ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 35 pct.

Resultatopgørelsen for 2007 er bl.a. karakteriseret ved:

  • Stigning i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på 11 pct.
  • Stigning i handelsindtjening på 13 pct.
  • Omkostningsstigning på 8 pct.
  • Indtægtsførsel vedrørende nedskrivninger på udlån med 568 mio. kr.
  • Beholdningsresultat på -193 mio. kr.
  • Avance ved salg af anlægsaktiver på 55 mio. kr.

Basisresultatet på 2.395 mio. kr. ligger inden for rammerne af de senest – den 11. december 2007 – offentliggjorte forventninger.

Resultat efter skat udgør 1.710 mio. kr. i forhold til 1.514 mio. kr. i 2006. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 26 pct., og resultatet pr. aktie er steget med 16 pct. Resultatet er det bedste i koncernens historie.

Sammendrag af resultatopgørelse
Koncernen - mio. kr. 2007 2006
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening2.5392.298
Handelsindtjening1.4881.319
Basisindtjening i alt 4.027 3.617
Omkostninger og afskrivninger2.2002.030
Basisindtjening før nedskrivninger på udlån mv. 1.827 1.587
Nedskrivninger på udlån mv.-568-171
Basisresultat 2.395 1.758
Beholdningsresultat-193173
Resultat før avance på anlægsaktiver 2.202 1.931
Avance ved salg af anlægsaktiver55120
Resultat før skat 2.257 2.051
Skat547537
Resultat efter skat 1.710 1.514

Vedrørende balanceudviklingen i 2007 kan fremhæves, at

  • Bankudlån steg med 14 pct. til 74,5 mia. kr.
  • Indlån er steget med 32 pct. til 66,0 mia. kr.

Solvensen er 11,9 pct., heraf kernekapital 8,9 pct.

Moody’s rating af Sydbank-koncernens langfristede gæld er i 2007 øget fra A2 til Aa3. Rating vedrørende kortfristet gæld henholdsvis finansiel styrke er uændret P-1 og C+.

Der forventes i 2008 et basisresultat før nedskrivninger på udlån i niveauet 1.600-1.900 mio. kr.

Sydbank overtager i begyndelsen af 2008 bankTrelleborg. Overtagelsen forventes at bidrage med ca. 40 mio. kr. til koncernens resultat før skat i 2008.

Til generalforsamlingen den 28. februar 2008 indstilles, at der udbetales et udbytte på 3 kr. pr. aktie og udloddes 20 mio. kr. til Sydbank Sønderjyllands Fond.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job