Hovedtræk

  • Stigning i basisresultat på 57 pct.
  • Opjustering af helårsforventningerne

Sydbank-koncernen har i 1. halvår 2006 realiseret et resultat før skat på 866 mio. kr. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 34 pct. p.a.

Basisresultatet er øget med 57 pct. – fra 516 mio. kr. i 1. halvår 2005 til 808 mio. kr. Bag-grunden for fremgangen er bl.a. stigende udlån, kraftig fremgang i handelsindtjeningen og nettoindtægtsførsel af nedskrivninger på udlån mv.

Beholdningsresultatet udgør 58 mio. kr.

Resultat efter skat udgør 625 mio. kr. Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 25 pct. p.a. Indre værdi er herefter 77 kr. pr. aktie i omløb.

Sammenfattende vurderes resultatet og forretningsudviklingen som meget tilfredsstillende.

Opjustering af forventningerne til basisresultatet for hele 2006

Det realiserede basisresultat i 1. halvår og den aktuelle forretnings- og indtjeningsudvikling tilsiger, at basisresultatet for hele 2006 vil ligge i niveauet 1.375-1.525 mio. kr. Det er ensbetydende med en opjustering af tidligere offentliggjorte basisresultatforventninger med 200 mio. kr.

Basisindtjening

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening udgør 1.101 mio. kr. – en stigning på 14 pct. i forhold til 1. halvår 2005. Indtægterne fra rentemarginal mv. er steget med 148 mio. kr. – godt 20 pct. – til 870 mio. kr. udløst af en vækst i bankudlån på 28 pct. og af en stabiliseret rentemarginaludvikling. Der har primært været vækst i udlån til private og til mellemstore erhvervsvirksomheder. Koncernen yder kun i begrænset omfang lange lån til bolig- og ejendomsfinansiering. Udlånsvæksten forventes aftagende i 2. halvår 2006.

Handelsindtjeningen er steget med 33 pct. – fra 529 mio. kr. i 1. halvår 2005 til 705 mio. kr. i 1. halvår 2006. Stigningen var særlig markant i 1. kvartal; men et højt indtjeningsniveau er fastholdt i 2. kvartal, trods betydelig turbulens på de finansielle markeder. Den positive forretnings- og indtjeningsudvikling på området er båret af høj aktivitet og betydelig efterspørgsel ikke mindst fra private banking kunders handel med aktier og investeringsbeviser, ligesom virksomheders afdækning af risici på valuta- og renteområdet bidrager til den kraftige stigning i handelsindtjeningen. Set i lyset af udviklingen på markederne forudses en lavere handelsaktivitet og -indtjening i 2. halvår.

Resultatopgørelse 1. halvår (mio. kr.)
2006 2005
Basisindtjening ekskl. handelsindtjening1.101962
Handelsindtjening705529
Basisindtjening i alt 1.8061.491
Omkostninger og afskrivninger1.020925
Nedskrivninger på udlån mv.-2250
Basisresultat 808516
Beholdningsresultat5875
Resultat før skat 866591
Skat241171
Resultat efter skat 625420

Basisindtjeningen i alt udgør 1.806 mio. kr. (2005: 1.491 mio. kr.).

Omkostninger og afskrivninger

Omkostninger og afskrivninger i forbindelse med basisindtjeningen er steget med 95 mio. kr. eller 10 pct. til 1.020 mio. kr.

Stigningen har primært baggrund i, at medarbejderantallet ved udgangen af 1. halvår 2006 er forøget med 80 til 2.172 siden 1. halvår 2005 – en vækst der er afledt af den stigende aktivitet. I den forløbne del af 2006 er 2 mindre afdelinger lagt sammen med andre afdelinger, hvorefter filialantallet nu er 110 – heraf 2 i Tyskland. 1. september 2006 åbner banken en nybygget afdeling i Ballerup, og omkring årsskiftet åbnes bankens tredje tyske afdeling – i Kiel.

Omkostningsstigningstakten for hele 2006 forventes realiseret i niveauet 8 pct.

Nedskrivninger på udlån mv.

Der er i 1. halvår 2006 netto indtægtsført 22 mio. kr. i nedskrivninger på udlån mv., hvor der i 1. halvår 2005 blev udgiftsført 50 mio. kr. Den positive udvikling afspejler de gode konjunkturer i Danmark samt en lavere kreditrisiko på porteføljen.

Basisresultat

Det samlede basisresultat udgør 808 mio. kr. mod 516 mio. kr. i samme periode i år 2005. Stigningen i resultatet udgør 57 pct.

Beholdningsresultat

Beholdningsresultatet er for 1. halvår 2006 opgjort til 58 mio. kr. (2005: 75 mio. kr.).

Dattervirksomheder

Resultatet før skat i SBK-Invest A/S, der har leasing og factoring som hovedforretningsområder, og i DMK-Holding A/S, der varetager selskabsadministration, udgør henholdsvis 13 mio. kr. (2005: 8 mio. kr.) og 7 mio. kr. (2005: 13 mio. kr.). Datterbanken Sydbank Schweiz AG i St. Gallen har givet et resultat før skat på 2 mio. kr. (2005: -2 mio. kr.). Dattervirksomhedernes samlede resultat indgår i koncernens basisresultat.

Resultat efter skat

Koncernens resultat før skat udgør 866 mio. kr. Efter beregnet skat på 241 mio. kr. udgør resultatet 625 mio. kr. Indre værdi er herefter 77 kr. pr. aktie i omløb.

Balancen

Koncernens balance udgør 107 mia. kr. pr. 30. juni 2006 (31. december 2005: 99 mia. kr.).

Aktiver (mia. kr.)
30.06.2006 31.12.2005
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.10,815,0
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)7,27,2
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)61,153,5
Værdipapirer og kapitalandele mv.17,613,4
Aktiver tilknyttet puljeordninger 5,95,6
Andre aktiver mv.4,94,2
I alt 107,598,9

Bankudlån er i 1. halvår 2006 steget med 7,6 mia. kr. til 61,1 mia. kr. Stigningen i forhold til 1. halvår 2005 udgør 28 pct. eller 13,6 mia. kr. Heraf vedrører godt 1,1 mia. kr. udlån ydet fra Tyskland og Schweiz.

Gæld og hensatte forpligtelser (mia. kr.)
30.06.2006 31.12.2005
Gæld til kreditinstitutter mv.25,325,7
Indlån og anden gæld46,043,6
Indlån i puljeordninger5,95,6
Udstedte obligationer10,46,7
Andre passiver mv.11,09,2
Hensatte forpligtelser0,20,3
I alt 98,891,1

I 1. halvår 2006 er koncernens indlån og anden gæld steget med 2,4 mia. kr. til 46,0 mia. kr. og udstedte obligationer er steget med 3,7 mia. kr. til 10,4 mia. kr.

Kapital og solvens

I 1 halvår er der indfriet 65 mio. euro samt optaget 100 mio. euro supplerende kapital og yderligere optaget 51 mio. euro hybrid tier-1 kapital. Pr. 30. juni 2006 udgør den supplerende kapital 2.532 mio. kr. og hybrid tier-1 kapital 940 mio. kr. Koncernens samlede efterstillede kapital er i 1. halvår blevet forøget med 641 mio. kr. til 3.472 mio. kr.

Aktiekapitalen udgør uændret 700.000.000 kr. eller 70.000.000 stk. Antallet af udestående aktier er reduceret fra 68.355.127 (97,7 pct.) ved årets begyndelse til 67.429.115 (96,3 pct.).

Pr. 30. juni 2006 udgør egenkapitalen 5.179 mio. kr. og er forøget med 193 mio. kr. siden årsskiftet. Ændringerne hidrører fra udbytteudlodning mv. på netto 214 mio. kr., netto køb af egne aktier på 206 mio. kr., skat af egenkapitalposteringer på 12 mio. kr. samt halvårets resultat på 625 mio. kr.

Koncernens solvensprocent er 10,4, heraf kernekapital 7,3 og kernekapital ekskl. hybrid kernekapital 6,2. Indregnes halvårets resultat, er solvensprocenten 11,3, heraf kernekapital 8,2 og kernekapital ekskl. hybrid kernekapital 7,1.

Stigningen i de risikovægtede poster fra 65,7 mia. kr. ved årsskiftet til 73,3 mia. kr. ved udgangen af 1. halvår 2006 kan hovedsagelig henføres til udlånsvæksten.

Rating

Moody’s rating vedrørende langfristet, kortfristet henholdsvis finansiel styrke er uændret A2, P-1 henholdsvis C+.

Forventninger til hele 2006

Forretnings- og kundeudviklingen har i den forløbne del af 2006 været meget tilfredsstillende.

Basisindtjeningen ligger efter 1. halvår 2006 højt i forhold til de forventninger for hele året, der er offentliggjort i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2006. Forventningerne til basisresultatet for 2006 opjusteres på denne baggrund med 200 mio. kr. til niveauet 1.375-1.525 mio. kr. Øvrige forventninger er uændrede.

Koncernens kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2006 planlægges offentliggjort 24. oktober 2006.

Halvårsrapporten for 1. halvår 2006 er ikke revideret.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job