Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Koncernens samlede markedsrisiko opgøres som summen af rente-, valuta- og aktierisici. Indgåelse af markedsrisiko er en del af bankens kernevirksomhed med stor betydning for den samlede indtjening.

Markedsrisiko styres i Finansafdelingen i Markets Handel efter politikker og rammer, der er fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse.

De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af bankens Controllerafdeling, og bankens ledelse modtager løbende udførlig rapportering herom.

Renterisiko

Renterisikoen omfatter koncernens samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder. Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer (obligationer mv.) anvender Sydbank en cashflow-model.

Renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer opgøres i bankens egen varighedsmodel. Renterisikoen udgør langt den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko. Renterisikoen, beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode som risikoen ved en parallelforskydning af renteniveauet på 1 procentpoint i samtlige valutaer, udgør ved årets udgang 143 mio. kr. eller 2,0 pct. (2005: 2,3 pct.) af koncernens kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag. Heraf hidrører 214 mio. kr. (2005: 157 mio. kr.) fra fordringer i danske kroner og netto -71 mio. kr. (2005: -33 mio. kr.) fra fordringer i fremmed valuta.

Renterisiko fordelt efter varighed og valuta (mio. kr.)
0-1 år 1-2 år 2-3 år >3 år I alt 2006 I alt 2005
DKK-6-1047183214 157
EUR120-15-102-96 -67
USD1180322 10
CHF970117 18
SEK-1-7-21-9 7
NOK9-1700-8 -3
Øvrige5-1-103 2
I alt 2006 18 10 29 86 143
I alt 2005 84 -42 9 73 124

Valutarisiko

I lighed med tidligere år har Sydbank-koncernens valutarisiko i 2006 ligget på et uvæsentligt niveau.

Aktierisiko

Koncernens egenbeholdning af børsnoterede aktier udgør ved udgangen af 2006 468 mio. kr. (2005: 315 mio. kr.). Beholdningen af unoterede aktier udgør ultimo 2006 690 mio. kr. (2005: 711 mio. kr.). Ultimo 2006 udgør beholdningen af kapitalandele i associerede virksomheder 149 mio. kr. (2005: 143 mio. kr.).

Finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter anvendes såvel af bankens kunder som af banken til afdækning og styring af markedsrisiko. Sydbank er aktiv deltager i handlen med afledte finansielle instrumenter. Af specifikationerne på side 44-47 i årsrapporten fremgår omfanget af uafviklede forretninger ved udgangen af 2005 og 2006.

Afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af koncernens markedsrisiko, idet de kan henføres til hver af de tre underliggende risikotyper. De afledte finansielle instrumenter medfører således ikke yderligere selvstændig markedsrisiko for koncernen.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisikoen er en del af koncernens markedsrisiko og omfatter risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af likviditetsberedskabet. En del af bankens likviditetsberedskab består af et GMTN-program, som sikrer mulighed for udstedelse af lån. Programmet er ultimo 2006 udnyttet med 1.690 mio. euro, og bankens uudnyttede likviditetsberedskab under programmet udgør 310 mio. euro. Bankens likviditet i 2006 målt i relation til 10 pct.’s-kravet i FiL § 152 fremgår af grafen herunder.

Grafik: Graf for bankens likviditet i 2006 målt i relation til 10 pct.’s-kravet i FiL § 152 fremgår af grafen.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job