Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af debitors misligholdelse af betalingsforpligtelser over for banken. Bankens samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er vedtaget og fastlagt af ledelsen.

Overvågning, opfølgning og rapportering til ledelsen foretages centralt.

Kreditrisiko uden for handelsbeholdningen (mio. kr.)
2006 2005
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, ekskl. reverseforretninger8.0185.523
Udlån til amortiseret kostpris, før gruppevise nedskrivninger65.72153.694
Markedsværdier af afledte finansielle forretninger2.7102.577
Uigenkaldelige kredittilsagn23738
Garantier, ekskl. sektorgarantier, mv.*14.57213.373
I alt 91.258 75.205
Heraf finansielle modparter10.95211.140
Heraf ikke finansielle modparter80.30664.065

Kreditrisiko mod finansielle modparter Som et led i handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter samt betalingsformidling mv. opstår der eksponeringer mod finansielle modparter i form af afviklingsrisiko eller kreditrisiko. Afviklingsrisiko er risikoen for, at banken ikke modtager betalinger eller værdipapirer i forbindelse med afvikling af værdipapir eller valutahandler, der modsvarer de værdipapirer eller betalinger, som banken har afleveret.

Ledelsen bevilger lines på afviklingsrisiko og kreditrisiko mod finansielle modparter, og der tages i den forbindelse afsæt i den enkelte modparts risikoprofil, rating, størrelse og soliditet. Risici og lines på finansielle modparter følges løbende, også inden for dagen. Banken deltager i et internationalt valutaclearingsamarbejde, CLS®, som har til formål at reducere afviklingsrisikoen. I CLS® modregnes alle ind- og udbetalinger i hver møntsort, og der indbetales eller modtages kun ét beløb pr. valuta. Samtidig er denne nettoeksponering alene mod én modpart, som er bankens partner i samarbejdet.

Banken arbejder på et koncept, som vil reducere den del af kreditrisikoen, der kan henføres til markedsværdier af afledte finansielle instrumenter. Eksponeringer opgøres på daglig basis, og der afregnes sikkerheder parterne imellem. Som en konsekvens heraf nulstilles eksponeringen i al væsentlighed på daglig basis. De første aftaler er indgået og administreres i Handelsadministration. Det forventes, at antallet vil stige væsentligt i det kommende år.

Kreditrisiko mod ikke finansielle modparter

Banken har gennem de senere år udviklet ratingmodeller til privat- og erhvervskunder. Modellerne anvendes i forbindelse med håndteringen af kreditrisici på privat- og erhvervskunder. Det grundlæggende formål er at identificere forværring i de økonomiske forhold hos kunden på et så tidligt tidspunkt som muligt – med henblik på i samarbejde med kunden at udarbejde en handlingsplan.

Modellerne anvendes i stadigt stigende omfang i forbindelse med kreditgivning, prisfastsættelse og rentabilitetsberegninger, ligesom de anvendes som input i forbindelse med vurdering af koncentrationsrisici.

I øjeblikket rates kunderne i tre delvist uafhængige modeller, én til erhverv, én til mindre erhverv og én til privatkunder. Alle modeller er baseret på en statistisk bearbejdning af kundedata med henblik på at klassificere kunderne efter deres sandsynlighed for at misligholde (PD) inden for de kommende 12 måneder. Modellen til erhvervskunder indeholder desuden et kvalitativt element i form af en branche- og styrkeprofil, der samlet kan påvirke klassifikationen af kunderne.

Modellerne er udviklet med udgangspunkt i Basel-Komitéens anbefalinger. Gennem dialog med andre interessenter i markedet (kreditinstitutter, tilsynsmyndigheder, ratingbureauer mfl.) har banken sikret, at modellerne lever op til markedsstandard. Banken har i efteråret 2006 ansøgt Finanstilsynet om godkendelse af modellerne til opgørelse af solvenskravet i henhold til de nye regler, Basel II. For privatkunder er der søgt om godkendelse til anvendelse af den avancerede model, hvilket indebærer, at banken estimerer sandsynligheden for misligholdelse (PD), størrelsen af tabet i forbindelse med misligholdelse (LGD) og anvendelsen af tilsagte kreditter (CF). For erhvervskunder søges i første omgang godkendelse til anvendelse af den grundlæggende interne metode, hvorefter banken alene estimerer PD, men ikke LGD og CF.

Udvikling og vedligeholdelse af rating- og kreditmodeller vil også fremover være en vigtig del af bankens kompetencer, og resultaterne herfra anvendes bredt i banken – fra kunderådgiver over kreditmedarbejder til centrale enheder og bankens direktion og bestyrelse. Med henblik på at sikre fuldstændige og valide data til brug for rating- og kreditmodeller har banken etableret en datakvalitetsafdeling. I 2006 er modellen til rating af erhvervskunder blevet valideret af Moody’s KMV, London. Udsagnskraften i modellen er blevet vurderet til at være høj og stabil.

Eksponeringer mod ikke finansielle modparter
2006 Andel 2005 Andel
Mio. kr. Pct. rated % Mio. kr. Pct. rated %
Eksponeringer uden for ratingmodellerne8.65111-7.24311-
Privat28.43535100,0023.82837100,00
Mindre erhverv1.9532100,001.2012100,00
Erhverv41.2675299,931.7935099,7
I alt 80.306 100 - 64.065 100 -

Eksponeringer uden for ratingmodellerne

En del af eksponeringerne mod ikke finansielle modparter behandles endnu ikke i ratingmodellerne, og banken har i forbindelse med ansøgningen til Finanstilsynet søgt om undtagelse herfor. Der er primært tale om eksponeringer via udenlandske enheder og Sydleasing. Der er udarbejdet handlingsplaner for, hvordan og hvornår eksponeringerne vil indgå i bankens ratingmodeller, og på længere sigt vil alle væsentlige eksponeringer indgå.

Privatkunder

Eksponeringen mod privatkunder udgør 28.435 mio. kr., svarende til 35 pct. af den samlede eksponering mod 23.828 mio. kr. og 37 pct. af den samlede eksponering ultimo 2005. Alle bankens privatkunder er ratede.

Modellen, som anvendes til privatkunder, baserer sig primært på kontoadfærd. Baseret på disse data og de statistiske sammenhænge heri klassificeres kunderne efter sandsynligheden for, at de misligholder deres forpligtelser over for banken inden for det kommende år – PD.

Private kunders fordeling på ratingklasser
Ratingklasse (pct.) 2006 2005
13030
22930
32019
489
577
654
711
800
900
default00
I alt 100 100

Mindre erhverv

Bankens eksponering mod mindre erhverv udgør 1.953 mio. kr. mod 1.201 mio. kr. ultimo 2005, svarende til 2 pct. af den samlede eksponering.

Alle bankens kunder i segmentet mindre erhverv er ratede.

Modellen, som anvendes til mindre erhverv, er i vidt omfang identisk med modellen til privatkunder, men datagrundlaget er suppleret med yderligere variable.

Mindre erhvervs fordeling på ratingklasser
Ratingklasse (pct.) 2006 2005
100
21819
33638
42319
51315
643
722
822
921
default01
I alt 100 100

Modellen, som anvendes til erhvervskunder, baserer sig primært på regnskabsdata og styrkeprofiler. Hermed øges vægten af kreditmedarbejderens og/eller rådgiverens indflydelse på ratingen af kunden.

54 pct. af bankens eksponering mod ratede mindre erhverv er i ratingklasse 1-3 svarende til Moody’s investment grade (ultimo 2005: 57 pct.).

Erhverv

Eksponeringen mod erhvervskunder udgør 41.267 mio. kr. svarende til 52 pct. af den samlede eksponering mod 31.793 mio. kr. og 50 pct. af den samlede eksponering ultimo 2005. 99,9 pct. af bankens erhvervskunder er ratede ultimo 2006 mod 99,7 pct. ultimo 2005.

Erhvervskunders fordeling på ratingklasser
Ratingklasse (pct.) 2006 2005
130
22331
32724
42522
51010
654
722
812
934
default11
I alt 100 100

53 pct. af bankens eksponering mod ratede erhvervskunder er i ratingklasse 1-3 svarende til Moody’s investment grade (ultimo2005: 55 pct.).


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job