Halvårsrapport 2005 for Sydbank-koncernen
Sydbank har i 1. halvår 2005 realiseret et resultat før skat på 591 mio. kr. Resultatet forrenter egenkapitalen med 26 pct. p.a.
Basisresultatet er forbedret med 61 pct. – fra 320 mio. kr. i 1. halvår 2004 til 516 mio. kr.
Baggrunden herfor er
- stigning i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på knap 5 pct.
- stigning i handelsindtjening på 41 pct.
- reduktion i nedskrivninger på udlån mv. med godt 50 pct.
Det noteres, at bankudlån på årsbasis viser en vækst på knap 27 pct.
Beholdningsresultatet er steget med 30 mio. kr. til 75 mio. kr.
Resultat efter skat udgør 420 mio. kr. – ensbetydende med en forrentning af egenkapitalen på 19 pct. p.a. Indre værdi er herefter 66 kr. pr. aktie i omløb.
Basisresultatet for 1. halvår 2005 svarer til de forventninger hertil, der blev meldt ud i juni måned.
Sammenfattende vurderes resultatet og forretningsudviklingen som meget tilfredsstillende.