Regnskabsberetning

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening

I 2005 udgør basisindtjening ekskl. handelsindtjening 2.013 mio. kr. Beløbet er – i konsekvens af, at målingen af udlån fra 1. januar 2005 er ændret til amortiseret kostpris – reduceret med 85 mio. kr. Heraf repræsenterer 73 mio. kr. konsekvensen af, at indregningen af renteindtægter vedrørende nedskrevne udlån baseres på den nedskrevne værdi mod tidligere den nominelle værdi. Endvidere medfører den ændrede måling et fald i etableringsgebyrindtægterne for 2005 på 8 mio. kr. og en fundingudgift på 4 mio. kr., der knytter sig til egne aktier, der nu føres direkte på egenkapitalen. Under forudsætning af ensartede principper i de to år viser basisindtjening ekskl. handelsindtjening en fremgang på 7 pct.

Basisindtjening ekskl. handelsindtjening (mio. kr.)
2005 2004
Rentemarginal mv.1.5281.473
Realkredit179152
Betalingsformidling114104
Omprioriterings- og lånegebyrer77102
Øvrige provisioner89107
Andre driftsindtægter2627
I alt 2.013 1.965

Indtægterne fra rentemarginal mv. udgør 1.528 mio. kr. og er positivt påvirket af stigende udlån og negativt påvirket af faldende rentemarginal som følge af skærpede konkurrencevilkår og en relativt større volumenstigning på produkter med lav rentemarginal. Den ændrede måling af udlån medfører en reduktion i rentemarginal mv. på de nævnte 85 mio. kr. og en forøgelse på 53 mio. kr. hidrørende fra etableringsgebyrer, som fra 1. januar 2005 skal resultatføres under renter – dvs. netto en reduktion i rentemarginal mv. på 32 mio. kr. Under forudsætning af ensartede principper i de to år viser rentemarginal mv. en fremgang på 6 pct.

Den fortsatte vækst i realkreditaktiviteten har medført en stigning i indtægterne fra dette forretningsområde på 27 mio. kr. til 179 mio. kr., og indtægter fra uden- og indenlandsk betalingsformidling er steget med 10 mio. kr. til 114 mio. kr. som følge af øget forretningsaktivitet.

Indtægter fra omprioriterings- og lånegebyrer udgør 77 mio. kr. I sammenligning med 2004 medfører de ændrede målingsprincipper en reduktion i indtægterne på 53 mio. kr., der nu resultatføres under rentemarginal mv. Under forudsætning af ensartede principper i de to år viser omprioriterings- og lånegebyrer en stigning på 27 pct.

Øvrige provisioner er reduceret fra 107 mio. kr. i 2004 til 89 mio. kr. i 2005. Heraf kan 16 mio. kr. henføres til mindre indtægter fra selskabsadministration i dattervirksomheden DMK-Holding.

Handelsindtjening

Stigende aktivitet i hele banken inden for handel med værdipapirer mv. har medført, at handelsindtjeningen er vokset med 52 pct. – fra 712 mio. kr. i 2004 til 1.079 mio. kr. i 2005. Den kraftige indtægtsfremgang er båret af øget efterspørgsel og høj aktivitet. Således opleves en stadigt stigende interesse for bankens kapitalforvaltningstilbud og tilsvarende for aktieinvestering fra private investorer, herunder fra private banking-kunder. Endvidere bidrager den omfattende konverteringsaktivitet og en positiv udvikling i engroshandlen til vækst i obligationsomsætningen. Endelig efterspørger bankens erhvervskunder i fortsat stigende omfang valuta- og renteafdækningsprodukter.

Ultimo 2005 forvalter koncernen en samlet værdipapirbaseret opsparing på 49 mia. kr. mod 33 mia. kr. i 2004.

Handelsindtjening (mio. kr.)
2005 2004
Obligationer175133
Aktier320179
Valuta23397
Pengemarked3660
Kapitalforvaltning315243
I alt 1.079 712

Omkostninger og afskrivninger

Omkostninger og afskrivninger er realiseret med 1.862 mio. kr., hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til 2004.

Medarbejderantallet er ved udgangen af 2005 opgjort til 2.123 mod 2.075 i 2004.

I løbet af året er 5 mindre afdelinger lagt sammen med andre afdelinger, og der er åbnet en ny afdeling i Hillerød. Herefter er antallet af afdelinger 112, heraf to i Tyskland.

Omkostninger og afskrivninger (mio. kr.)
2005 2004
Personaleudgifter1.074977
Øvrige administrationsudgifter673661
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver10585
Andre driftsudgifter100
I alt 1.862 1.723
Heraf vedrørende beholdningsresultat99

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån mv. udgør 65 mio. kr. I sammenligning med 2004 medfører den ændrede måling af udlån en reduktion i nedskrivninger på udlån mv. på 73 mio. kr., der tilsvarende er reduceret i rentemarginal mv. Under forudsætning af ensartede principper i de to år er nedskrivninger på udlån mv. reduceret med 87 mio. kr. fra 225 mio. kr. i 2004, svarende til 39 pct.

Basisresultat

Det samlede basisresultat udgør 1.174 mio. kr. – en stigning på 436 mio. kr. eller 59 pct.

Beholdningsresultat

Efter afholdte finansieringsomkostninger og efter henførbare omkostninger på 9 mio. kr. er beholdningsresultatet på 139 mio. kr. Beløbet er – i konsekvens af, at egne aktier nu føres direkte på egenkapitalen – reduceret med 57 mio. kr. Under forudsætning af ensartede principper i de to år viser beholdningsresultatet en fremgang på 23 pct.

Resultat før Totalkredit-avance

Det samlede resultat før Totalkredit-avance er steget med 415 mio. kr. til 1.313 mio. kr. – en fremgang på 46 pct.

Avance ved salg af Totalkredit-aktier

I 2004 blev der realiseret en avance på 87 mio. kr. i forbindelse med salg af aktier i Totalkredit til Nykredit. I 2005 er der ikke realiseret en tilsvarende avance.

Dattervirksomheder

SBK-Invest, der hovedsagelig beskæftiger sig med leasing og factoring, bidrog med et resultat før skat på 19 mio. kr. (2004: 10 mio. kr.). SBK-Invests udlån er steget med 608 mio. kr. til 2.794 mio. kr.

DMK-Holding, der beskæftiger sig med selskabsadministration, bidrog med et resultat før skat på 21 mio. kr. (2004: 37 mio. kr.). Den reducerede indtjening hidrører fra et vigende forretningsomfang.

Datterbanken Sydbank (Schweiz) AG, der driver private banking-aktiviteter i St. Gallen, realiserede et resultat før skat på -7 mio. kr. (2004: -12 mio. kr.), svarende til det budgetterede resultat. Forretningsudviklingen har været tilfredsstillende, og der budgetteres med overskud i 2006.

Resultat før skat i Ejendomsselskabet udgør -8 mio. kr. (2004: 3 mio. kr.).

Årets resultat

Resultat før skat udgør 1.313 mio. kr. mod 985 mio. kr. i 2004. Beregnet skat udgør 377 mio. kr. (2004: 235 mio. kr.). Herefter udgør årets resultat 936 mio. kr. mod 750 mio. kr. i 2004.

Forrentning

Forrentningen af den gennemsnitlige egenkapital steg fra 17,0 pct. i 2004 til 19,9 pct. Resultat pr. aktie steg fra 10,7 kr. til 13,7 kr., svarende til en stigning på 28 pct.

Balance

Ultimo 2005 udgjorde koncernbalancen 98,9 mia. kr. mod 78,6 mia. kr. ultimo 2004.

Udlån til reverseforretninger er steget med 1,5 mia. kr. til 7,2 mia. kr. Bankudlån udgør 53,5 mia. kr. – en stigning på 28 pct. Stigningen er bredt funderet på låneformål og kundesegmenter.

Aktiver (Ultimo mia. kr.)
2005 2004
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv.15,09,9
Udlån til dagsværdi (reverseforretninger)7,25,7
Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån)53,541,8
Værdipapirer og kapitalandele mv.13,411,4
Aktiver tilknyttet puljeordninger5,64,9
Andre aktiver mv.4,24,9
I alt 98,9 78,6

Indlån og anden gæld udgør 43,6 mia. kr. mod 38,6 mia. kr. ultimo 2004. Stigningen på 13 pct. kan hovedsagelig henføres til stigning i anfordringsindlån. Med henblik på at styrke bankens langsigtede funding er der i årets løb udstedt obligationer for 650 mio. euro, således at udstedte obligationer i alt udgør 6,7 mia. kr. (2004: 1,9 mia. kr.).

Gæld og hensatte forpligtelser (Ultimo mia. kr.)
2005 2004
Gæld til kreditinstitutter mv.25,719,1
Indlån og anden gæld43,638,6
Indlån i puljeordninger5,64,9
Udstedte obligationer6,71,9
Andre passiver mv.9,27,7
Hensatte forpligtelser0,30,1
I alt 91,1 72,3

Efterstillet kapital

Den supplerende kapital udgør 2.271 mio. kr. ultimo 2005 (2004: 1.258 mio. kr.). I årets løb er der indfriet 50 mio. euro og 10 mio. engelske pund samt optaget 200 mio. euro supplerende kapital, hvorved bankens kapitalgrundlag er blevet styrket. Primo 2006 er der yderligere indfriet 15 mio. euro supplerende kapital.

Hybrid tier 1-kapital udgør uændret 75 mio. euro ultimo 2005.

Den samlede efterstillede kapital udgør 2.831 mio. kr. ultimo 2005 (2004: 1.816 mio. kr.).

Aktiekapital

Aktiekapitalen udgør ultimo 2005 uændret 700.000.000 kr.

Antallet af udestående aktier er reduceret fra 69.654.680 (99,5 pct.) ved udgangen af 2004 til 68.355.127 (97,7 pct.) ved udgangen af 2005. Indre værdi er 73 kr. pr. aktie. Lukkekurs ultimo 2005 var 151 og kurs/indre værdi 2,07.

Sydbank-aktien (Antal)
2005 2004
Gns. udestående aktier68.567.20270.249.516
Udestående aktier ultimo året68.355.12769.654.680
Udstedte aktier ultimo året70.000.00070.000.000

Egenkapital

Ultimo 2005 udgør egenkapitalen 4.986 mio. kr. – en forøgelse med 555 mio. kr. siden primo 2005. Ændringerne hidrører fra udbytteudlodningen mv. i marts 2005 på netto 211 mio. kr., netto køb af egne aktier på 155 mio. kr., skat af egenkapitalposteringer på 15 mio. kr. samt årets resultat på 936 mio. kr.

Solvens

Basiskapitalen er i årets løb forøget med 1.468 mio. kr. til 7.296 mio. kr. ultimo 2005. Tilsvarende er vægtede poster som følge af det forøgede forretningsomfang steget fra 51.128 mio. kr. primo året til 65.718 mio. kr. ultimo året.

Solvensprocenten ultimo 2005 er opgjort til 11,1 pct., hvoraf 8,1 procentpoint kan henføres til koncernens kernekapital (inkl. hybrid kernekapital).

Banken forventer at søge om godkendelse til at anvende IRB (Internal Rating Based method) i henhold til de nye kapitaldækningsregler, når ansøgningsmuligheden foreligger til september 2006.

Solvens (Ultimo mio. kr.)
2005 2004
Kernekapital4.9864.431
Fradrag220215
Hybrid kapital560558
Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag 5.326 4.774
Medregnet supplerende kapital2.2711.258
Fradrag301204
Supplerende kapital efter fradrag 1.970 1.054
Basiskapital 7.296 5.828
Basiskapitalkrav (solvenskrav) 5.257 4.090
Vægtede poster i alt 65.718 51.128
Solvensprocent7,38,2
Kernekapitalprocent8,19,3
Kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital)11,111,4

Forventninger til 2006

Koncernens budget for 2006 er baseret på en forventning om, at den nuværende vækst i dansk økonomi opretholdes i 2006 med en høj beskæftigelse til følge. Pris- og renteniveauet forudsættes i store træk stabilt, om end der forventes en mindre rentestigning i løbet af året.

På denne baggrund forventes en opretholdelse af kreditkvaliteten og en vækst i udlån på 15 pct. Herudover forventes der et fortsat nedadgående pres på rentemarginalen.

Der budgetteres med en stigning i bemandingen på 1 pct. og en omkostningsstigning i niveauet 5 pct.

Samlet forventer koncernen et basisresultat på 875-1.025 mio. kr. i 2006.

Beholdningsresultatet vil afhænge af udviklingen på de finansielle markeder. Endelig forventer Sydbank, at Nykredit udnytter den køberet til bankens resterende beholdning af Totalkredit-aktier, der udløber pr. 1. oktober 2006. Det forventede salg vil medføre en skattefri avance på 121 mio. kr.

Koncernens skat er budgetteret med 28 pct. eksklusive ovennævnte skattefrie avance.

Rating

Moody’s rating vedrørende langfristet, kortfristet henholdsvis finansiel styrke er uændret A2, P-1 og C+.


Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job