Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af debitors manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Betalingsforpligtelser omfatter tilgodehavender, udlån og garantier. Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter.

Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er vedtaget og fastlagt af bankens ledelse.

Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til bankens ledelse er forankret centralt i Kredit.

Indregning og måling

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt udlån måles fra og med 1. januar 2005 ved første indregning til dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer og provisioner, der knytter sig til etableringen.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker samt udlån, der ikke er reverseforretninger, måles efterfølgende til amortiseret kostpris, mens tilgodehavender hos kreditinstitutter og udlån, der er reverseforretninger, fortsat måles til dagsværdi.

Objektiv indikation for værdiforringelse – individuel vurdering

Objektiv indikation for værdiforringelse anses i det mindste for at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder:

  • Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.
  • Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.
  • Sydbank-koncernen yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville have været overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder.
  • Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Beregning af nedskrivningsbehov – individuel vurdering

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker til amortiseret kostpris vurderes alle individuelt for objektiv indikation for værdiforringelse. Pr. 31. december 2005 har koncernen ikke tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker med objektiv indikation for værdiforringelse.

Udlån til amortiseret kostpris med objektiv indikation for værdiforringelse nedskrives individuelt i følgende tilfælde:

  • Udlån med et nedskrivningsbehov større end eller lig med 2 mio. kr. Med udgangspunkt i kundens udnyttelse af udlån og garantier mv. måles og fratrækkes den diskonterede værdi af kundens eventuelle pantsatte sikkerheder. Restsummen er lig med bankens usikrede risiko ved den nuværende udnyttelse. På baggrund af kundens årsregnskab eller nyere regnskabsoplysninger beregnes en aktuel dividendeprocent som simpel kreditor. Behovet for nedskrivningen på udlån og hensættelsen til garantier beregnes herefter pro rata.
  • Udlån med et nedskrivningsbehov mindre end 2 mio. kr. måles med samme udgangspunkt, hvorefter der tages højde for historiske/statistiske erfaringer for de diskonterede værdier af sikkerheder og dividender mv. Behovet for nedskrivningen på udlån og hensættelsen til garantier beregnes herefter pro rata.

Gruppevise nedskrivninger

For tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker er de gruppevise nedskrivninger fastsat til 0 kr.

For erhvervs- og privatkunder, hvorpå der ikke er nedskrevet eller hensat individuelt, foretages gruppevise nedskrivninger ved hjælp af bankens ratingsystem, der er beskrevet på næste side.

Nedskrivningen i hver ratingklasse beregnes som summen af ændringen i forventet tab (expected loss – EL) fra indgåelsestidspunktet til opgørelsestidspunktet på hvert enkelt udlån. Hvis beregningen viser, at der reelt ville være tale om en opskrivning, sættes den gruppevise nedskrivning for den pågældende ratingklasse til 0 kr.

Som beskrevet nedenfor opererer ratingsystemet med sandsynlighed for misligholdelse (probability of default – PD), hvor PD udtrykker forventet tab på 1 års sigt.

Ved beregningen af gruppevise nedskrivninger foretages en løbetidsjustering af PD’erne med baggrund i forventet løbetid for engagementet.

Garantier

Forpligtelser, herunder finansielle garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på koncernens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balance-dagen, og diskonteres med markedsrenten.

Rating

Banken har udviklet og implementeret ratingmodeller, som anvendes til kreditvurdering af erhvervs- og privatkunder. Rating anvendes bl.a. til at identificere ændringer i de økonomiske forhold hos kunderne så tidligt som muligt og som et værktøj til i samarbejde med kunden at udarbejde en handlingsplan.

Modeludviklingen har taget afsæt i de anbefalinger til opbygning og anvendelse af interne modeller i forbindelse med kreditrisiko, som Basel-Komitéen har fremsat, og som forventes indarbejdet i en kommende dansk kapitaldækningsbekendtgørelse. Målet er at leve op til de krav, der stilles for at kunne anvende interne modeller som led i opgørelsen af bankens solvens.

Banken implementerede i 2004 et ratingsystem for private og mindre erhverv. Banken har i 1. kvartal 2005 implementeret et nyt erhvervsratingsystem, der baserer sig på regnskabsinformationer og informationer om fremtidsudsigterne for brancher samt den enkelte virksomhed. Et særligt ratingsystem for investeringsselskaber er designet og vil blive implementeret i 1. kvartal 2006. Disse ratingsystemer klassificerer kunderne efter deres sandsynlighed for at misligholde forpligtelser over for banken inden for det kommende år. Modellerne baserer sig på en række statistiske udvalgte variable. På baggrund heraf udregnes PD – probability of default.

Privat og mindre erhverv samt erhverv ultimo 2005 – fordelt på ratingklasser (1-10 i stigende orden efter PD*)
Ratingklasse Privat (pct.) Mindre erhverv (pct.) Erhverv (pct.)
* Probability of default, dvs. sandsynligheden for misligholdelse.
13000
2301931
3193824
491922
571510
6434
7122
8022
9014
Default011
I alt 100 100 100

Fordelingen er opgjort efter bankens udlån og garantier.
Evt. ikke-ratede kunder er udeladt.

Privat, mindre erhverv og erhverv fordelt på hhv. ”investment grade” og ”sub-investment grade”

Grafik: Graf for bankens likviditet i 2005 målt i relation til 10 pct.s kravet i FiL § 152

Der er taget udgangspunkt i de 1-årige PD’er, som over en årrække er observeret for de udlån og udstedere, som Moody’s har rated som hhv. ”investment grade” og ”sub-investment grade”.

Når banken skal opgøre sit forventede tab ved at yde kreditter, er det nødvendigt at supplere ovennævnte modeller med såkaldte ”loss given default”-modeller (LGD) samt modeller for, hvordan kreditterne vil være trukket, såfremt kunderne misligholder. Disse modeller estimerer således tab og krediteksponering, såfremt kunden misligholder sine forpligtelser over for banken. Modelleringen heraf består bl.a. i at opgøre værdier på forskellige typer af pant samt dividendeprocenter på den ikke-sikrede del af krediteksponeringen. Banken har udviklet sådanne modeller og implementeret disse medio 2005 og vil i starten af 2006 implementere forbedrede modelversioner.

Banken arbejder p.t. på at implementere en stresstest-model, der vil kunne tilvejebringe fremskrivninger af bankens økonomiske udvikling under en række tænkte makroøkonomiske udfald, f.eks. ændringer i arbejdsløshedsprocenter, ændret renteniveau, ændrede ejendomspriser osv.
Banken har stor fokus på hele dokumentations- og modelvalideringsarbejdet.

Modelvalideringsarbejdet er meget omfattende og består bl.a. i at validere datainputtet til modellerne, modellernes statistiske præcision samt modellernes forretningsmæssige anvendelse.

Idet ratingmodellerne tager udgangspunkt i en lang række grunddata, er det vigtigt, at kvaliteten heraf er tilstrækkeligt høj. Banken har særskilt fokus herpå.

Banken arbejder løbende på at videreudvikle og forfine de allerede implementerede modeller – med henblik på til stadighed at forbedre bankens kreditstyring. Herunder har banken indledt et samarbejde med Moody’s KMV i London med henblik på at få sammenlignet udsagnskraften i bankens erhvervsratingmodel i forhold til Moody’s KMV RiskCalc®-model for Danmark og i forhold til alternative kreditporteføljer.
De foreløbige resultater indikerer, at bankens erhvervs-ratingmodel har en høj og samtidig stabil og robust udsagnskraft og dermed fuldt ud lever op til de høje krav, banken stiller.

En vigtig del af ratingmodelarbejdet er rapportering og anvendelse. De forskellige klassifikationer af erhvervs- og privatkunderne indgår som en vigtig del af den information, som tilgår bankens ledelse og de medarbejdere, der har kundekontakten.

Informationen suppleres af forretningsgange, der regulerer, hvilke tiltag der skal iværksættes i kundeforholdet i forskellige situationer.

Branchefordeling/risikospredning

Koncernen tilstræber en branchekonform fordeling af kreditgivning mellem privat og erhverv og inden for de forskellige erhvervsgrupper.

Koncernens udlåns- og garantistruktur er overordnet kendetegnet ved, at 49 pct. er til erhverv, 38 pct. er til private og mindre erhverv, 3 pct. er til offentlige myndigheder, mens 10 pct. er reverseforretninger.

Koncernens udlån og garantier fordelt på brancher
2005 2004
Bankudlån* og garantier: mio. kr pct. mio. kr pct.
Landbrug, jagt og skovbrug3.61752.9905
Fiskeri11101500
Fremstillingsvirksomhed4.95973.7687
Bygge- og anlægsvirksomhed1.77321.5393
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed6.77395.44010
Transport, post og telefon2.00831.4082
Kredit- og finansieringsvirksomhed3.60553.0845
Ejendomsadministration9.014127.06312
Øvrige erhverv4.73664.1957
Erhverv – bankudlån og garantier i alt 36.596 49 29.637 51
Offentlige myndigheder2.35331.9603
Private og mindre erhverv28.2933820.57836
Bankudlån og garantier i alt 67.242 90 52.175 90
Reverseforretninger*:
Kredit- og finansieringsvirksomhed7.174105.70810
I alt 74.416 100 57.883 100
*Udlån til amortiseret kostpris (bankudlån) og udlån til dagspris (reverseforretninger).
Som branchefordeling er anvendt den til Finanstilsynet indberettede.
Summen af store engagementer opgjort efter FiL § 145, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, udgør ultimo 2005 93,9 pct. (2004: 61,5 pct.).

Nedskrivninger på udlån mv.

Årets nedskrivninger på udlån mv. kan specificeres således:

Koncernens nedskrivninger på udlån mv. udgør 65 mio. kr. I sammenligning med 2004 medfører den ændrede måling af udlån som tidligere omtalt en reduktion i nedskrivninger på udlån mv. på 73 mio. kr., der tilsvarende er reduceret i rentemarginal mv. Under forudsætning af ensartede principper i de to år er nedskrivninger på udlån mv. reduceret med 87 mio. kr. fra 225 mio. kr. i 2004, svarende til 39 pct.

Årets nedskrivningsprocent udgør 0,09 pct. af de samlede udlån. Den akkumulerede nedskrivnings- og hensættelses-procent udgør ultimo 2005 2,1 pct. svarende til 1.569 mio. kr. mod 2,6 pct. og 1.545 mio. kr. i 2004. Udviklingen er en følge af de gode konjunkturer og en styrket kreditbonitet.

Koncernens nedskrivninger på udlån mv. (mio. kr.)
2005 2004
Årets nettonedskrivninger og hensættelser97215
Endeligt tabt, ikke tidligere individuelt nedskrevet/hensat3646
Indgået på tidligere nedskrevne fordringer-68-36
I alt 65 225

Sydbank i Børsen TV

Adm. direktør Karen Frøsig kommenterer det seneste regnskab fra Sydbank.

Selskabsmeddelelser

07.05.2012
02.05.2012

Pressemeddelelser

02.05.2012
24.02.2012

Hovedmenu


Hjælp Sitemap Søg Ordbog Vilkår Sites Job