Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for, at et engagement ikke skønnes at kunne inddrives på grund af debitors manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Engagementer omfatter udlån, garantier og tilgodehavender hos kreditinstitutter. Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter.
Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, vedtaget og fastlagt af bankens ledelse.
Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til bankens ledelse er forankret centralt i Kredit.
Alle engagementer større end 1 mio. kr. revurderes, risikoklassificeres og rebevilges årligt.
Kritiske engagementer
Såfremt en kundes kreditværdighed drages i tvivl, og betalingsevnen eller -muligheden skønnes usikker, klassificeres engagementet som kritisk, og overvågningen skærpes, samtidig med at hensættelsesbehovet vurderes.
Hensættelser
Ud over individuelle hensættelser foretager banken en årlig regulering af blokhensættelser baseret på statistisk grundlag af den forventede tabsrisiko.
Individuelle hensættelser foretages, hvis et engagement skønnes at indebære risiko for tab som følge af kundens nuværende og forventede økonomiske situation sammenholdt med realisationsværdien af sikkerheder.
Hensættelsesbehovet vurderes løbende og forhøjes eller nedsættes i det omfang, ændringer i kundens økonomiske forhold giver anledning hertil.
Hensættelserne opdeles i A- og Bhensættelser. A-hensættelser markerer, at der er en sandsynliggjort risiko for tab på engagementet. B-hensættelser angiver, at tabet anses for uundgåeligt.
Afskrivninger
Konstateres det, at kundens betalingsevne er ophørt, afskrives engagementet. Der foretages delafskrivning af et engagement, når en del af engagementet uden tvivl må forventes tabt.
Branchefordeling/risikospredning
Koncernen tilstræber en branchekonform fordeling af kreditgivning mellem privat og erhverv og inden for de forskellige brancher.
Koncernens udlåns- og garantistruktur er overordnet kendetegnet ved, at 56 pct. er til erhverv, 31 pct. til private kunder og 3 pct. til offentlige myndigheder, mens 10 pct. er erhvervsmæssige reverseforretninger.
| 2003 | 2004 | |||
|---|---|---|---|---|
| Bankudlån og garantier: | mio. kr | pct. | mio. kr | pct. |
| Landbrug, jagt og skovbrug | 3.056 | 6 | 3.675 | 6 |
| Fiskeri | 141 | 0 | 152 | 0 |
| Fremstillingsvirksomhed | 3.782 | 8 | 4.298 | 7 |
| Bygge- og anlægsvirksomhed | 1.531 | 3 | 1.667 | 3 |
| Handel, restaurations- og hotelvirksomhed | 5.461 | 11 | 5.806 | 10 |
| Transport, post og telefon | 1.561 | 3 | 1.452 | 3 |
| Finansiering, forsikring mv. | 3.307 | 7 | 3.376 | 6 |
| Ejendomsadministration mv. | 6.504 | 13 | 8.247 | 14 |
| Øvrige erhverv | 2.833 | 6 | 3.778 | 7 |
| Erhverv – bankudlån og garantier i alt | 28.176 | 57 | 32.451 | 56 |
| Offentlige myndigheder | 1.273 | 3 | 1.815 | 3 |
| Private | 14.799 | 30 | 17.892 | 31 |
| Bankudlån og garantier i alt | 44.248 | 90 | 52.158 | 90 |
| Reverseforretninger (erhverv): Finansiering, forsikring mv. | 4.678 | 10 | 5.708 | 10 |
| I alt | 48.926 | 100 | 57.866 | 100 |
Som brancheindberetning er anvendt den til Finanstilsynet indberettede.
| 2003 | 2004 | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Engagementer | Antal | pct. | mio. kr. | pct. | Antal | pct. | mio. kr. | pct. |
| Under 1 mio. kr. | 79.054 | 93 | 11.744 | 24 | 76.154 | 91 | 12.619 | 22 |
| 1-10 mio. kr. | 5.494 | 6 | 9.782 | 20 | 6.452 | 8 | 11.483 | 20 |
| 10-100 mio. kr. | 634 | 1 | 10.217 | 21 | 764 | 1 | 12.157 | 21 |
| 100 mio. kr. og derover | 89 | 0 | 17.387 | 35 | 109 | 0 | 21.556 | 37 |
| I alt | 85.271 | 100 | 49.130 | 100 | 83.479 | 100 | 57.815 | 100 |
Summen af engagementer opgjort efter FiL § 145, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, udgør 61,5 pct.
Tab og hensættelser
Årets tab og hensættelser fremgår af specifikationerne herunder.
| mio. kr. | 2003 | 2004 |
|---|---|---|
| Årets nettohensættelser | 200 | 215 |
| Direkte tabsbogført uden tidligere hensættelser | 144 | 46 |
| Indgået på tidligere afskrevne fordringer | -44 | -36 |
| Driftsbelastning | 300 | 225 |
Koncernens driftsbelastning er reduceret med 75 mio. kr. fra 2003 til 2004.
| mio. kr. | 2003 | 2004 | Pct. ændr. |
|---|---|---|---|
| Bankudlån | 34.902 | 41.819 | 19,8 |
| Udlån vedr. reverseforretninger | 4.678 | 5.708 | 22,0 |
| Garantier | 9.346 | 10.339 | 10,6 |
| Hensættelser | 1.439 | 1.545 | 7,4 |
| Udlån, garantier og hensættelser | 50.365 | 59.411 | 18,0 |
| Heraf bankudlån, garantier og hensættelser | 45.687 | 53.703 | 17,5 |
I skemaet herunder er vist udviklingen fra 2003 til 2004 i koncernens hensættelser på bankudlån og garantier samt i rentenulstillede bankudlån. Endvidere fremgår hensættelser og rentenulstillede bankudlån i pct. af bankudlån, garantier og hensættelser.
| mio. kr. | 2003 | 2004 |
|---|---|---|
| Hensættelser på bankudlån og garantier | 1.439 | 1.545 |
| Rentenulstillede bankudlån | 161 | 156 |
| Hensættelser på bankudlån og garantierfratrukket rentenulstillede bankudlån | 1.278 | 1.389 |
| I pct. af bankudlån, garantier og hensættelser: | ||
| Hensættelser | 3,2 | 2,9 |
| Rentenulstillede bankudlån | 0,4 | 0,3 |
Af de samlede hensættelser er 1.390 mio. kr. (2003: 1.322 mio. kr.) A-hensættelser, der udgør 2,6 pct. (2003: 2,9 pct.) af bankudlån, garantier og hensættelser.
De samlede hensættelser udgør 988 pct. af de rentenulstillede udlån (2003: 896 pct.).
Kreditmodeller
Banken arbejder løbende på at videreudvikle de klassifikations- og ratingmodeller, som anvendes til kreditvurdering og klassifikation af såvel bestående som nye privat- og erhvervskunder.
Modeludviklingen tager afsæt i de anbefalinger til opbygning og anvendelse af interne modeller i forbindelse med kreditrisiko, som Basel-komitéen har fremsat, og som forventes indarbejdet i et kommende kapitaldækningsdirektiv pr. 1. januar 2008. Målet er at leve op til de stillede krav til anvendelse af modellerne i forbindelse med opgørelsen af koncernens solvens.
Ratingmodellen til erhverv skal anvendes til store og mellemstore erhvervskunder, mens ratingmodellen til privat skal anvendes til private kunder og mindre erhvervskunder.
I 2004 har koncernen videreudviklet ratingmodellen til privat og mindre erhverv – med fokus på opgørelse af kundernes engagement og sikkerhedernes værdi.
Ratingmodellen til privat og mindre erhverv baserer sig på en række statistisk udvalgte variabler. På baggrund af den 1-årige PD (Probability of Default) er ratingen af bankens engagementer med privat og mindre erhverv ultimo 2004 fordelt således:
| Ratinggruppe | Mindre erhverv (pct.) | Privat (pct.) |
|---|---|---|
| 1 | 0 | 26 |
| 2 | 19 | 30 |
| 3 | 33 | 20 |
| 4 | 22 | 10 |
| 5 | 14 | 7 |
| 6 | 9 | 5 |
| 7 | 2 | 1 |
| 8 | 0 | 0 |
| 9 | 0 | 0 |
| 10 | 1 | 1 |
| I alt | 100 | 100 |
Den nuværende version af ratingmodellen til erhverv omfatter ca. 80 pct. af kunderne, og ratingen baseres alene på regnskabsinformationer. På baggrund af den 1-årige PD er ratingen af bankens engagementer med erhverv ultimo 2004 fordelt således:
| Ratinggruppe | Erhverv (pct.) |
|---|---|
| 1 | 0 |
| 2 | 30 |
| 3 | 25 |
| 4 | 32 |
| 5 | 9 |
| 6 | 2 |
| 7 | 0 |
| 8 | 0 |
| 9 | 0 |
| 10 | 2 |
| I alt | 100 |
I begge tabeller svarer grupperne 1-3 til niveauet for ”Investment Grade”, og gruppe 10 indeholder de svageste engagementer.
I den næste version af ratingmodellen til erhverv baseres ratingen på regnskabsinformationer og informationer om fremtidsudsigter for brancher og de enkelte kunder samt informationer fra bankens kreditsystemer i form af kredittræk og værdi af sikkerheder mv. I forhold til den nuværende version må der forventes nogen forskydninger i ratingfordelingen. Den næste version er færdigudviklet og implementeres i løbet af 1. kvartal 2005.
Ratingen anvendes som et værktøj til at identificere forværrede økonomiske forhold hos kunden så tidligt som muligt, så banken – i samarbejde med kunden – kan få udarbejdet en aktionærorienteret handlingsplan.
Med henblik på at styrke koncernens overordnede håndtering af kreditrisiko implementeres i løbet af 2005 en kreditmodel. Kreditmodellen kan på baggrund af data fra ratingmodellerne, branche- og landedata samt egne forudsætninger om f.eks. konjunktur og korrelation illustrere og simulere på de risici, der knytter sig til koncernens samlede kreditportefølje.